Del:

Vi er mestrene

af
31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser fodbold i fjernsynet, tjekker fodboldnyheder på computeren, jeg hører fodboldpodcast, jeg spiller fodbold i haven, ja, jeg drømmer sågar om fodbold.

Drømmen er ofte om en bestemt scene fra mit liv, hvor jeg spiller 2. divisionskamp mod Hobro på Ikast stadion. Jeg har på ingen måde niveau til 2. division, men på et hjørnespark med kort tid igen stiger jeg til vejrs og header mod mål.

Jeg drømmer ofte, at den bold går ind, og at vi vinder 3-2. Virkeligheden her 10 år efter er dog, at den ramte stolpen, og at vi 8 minutter efter selv indkasserede 3-2 målet. Men fodbold fylder det meste af mit liv.

En dejlig fredag aften

Fodbold kom bestemt ikke til at fylde mindre, da AC Horsens 5 minutter inde i tillægstiden en skøn fredag aften udlignede mod Brøndby til stillingen 2-2, hvilket betød, at FC Midtjylland mandagen efter kunne slå samme Horsens og dermed kalde sig selv for Danmark bedste fodboldhold.

Den fredag var noget af det vildeste, jeg har oplevet. Jeg troede ikke på guld længere, men da bolden fik netmaskerne til at blafre den fredag, var der næsten ingen ende på jublen hjemme i vores stuen.

Jeg tror, at jeg var mere i luften end på gulvet de første par minutter efter, mens min kone Linda efter en hurtig omfavnelse i jubel satte sig ned i sofaen og grinede i flere minutter, fordi det var for utrolig. Det var nærmest et mirakel.

Hvor blev ekstasens af?

Jeg ved ikke, om der er noget i dit liv, som kan tænde dig så voldsomt eller forbruge din tid så massivt, som fodbold kan i mit liv. Men kan du genkende det her? Jeg siger, at Gud er det vigtigste for mig, men det er sjældent, at min relation med ham eller hans sejr over døden kan få mig i så stor ekstase, som et åndsvagt mål i Horsens kunne.

Det er jo ikke fordi, at jeg skal føle noget bestemt eller have det på en bestemt måde for at være en ordentlig kristen… Men hvornår blev det med Gud sådan lidt leverpostej for mig? Kunne jeg ikke godt ønske mig mere? Jo jeg kunne – men hvor er vejen frem? Kunne noget af det handle om, at jeg bruger urimeligt meget tid på fodbold, og at det derfor også fylder mere? Måske kunne det være værd at udforske?




20. september 2018

Jeg vil gerne gå til bekendelse. I ægte Bjarne Riis stil vil jeg gerne overfor...[mere]

14. september 2018

I denne periode er der mange unge, der begynder deres nye uddannelse. Måske er...[mere]

7. september 2018

Vi lever i en verden, hvor vi konstant mødes med forventninger. Man skal have...[mere]

2. juli 2018

At rejse er at leve - men hvad med dem derhjemme? [mere]

Følg bloggen: