Del:

Velkommen

af
26. september 2019

Jeg er netop flyttet til Århus, hvor jeg har planer om at bo de næste par år. Sommerferien er slut og et nyt kapitel starter.

Måske har du også netop skiftet bopæl, startet på gymnasium, startet på en erhvervsuddannelse eller starte på et nyt arbejde. Hvis du, ligesom mig, i small talks, ofte får spørgsmålet: 'Hvor har du tænkt dig at komme i kirke henne? ' og bliver frustreret over, at det at vælge kirke, føles som at vælge slik i en slikbutik, eller hvis du får følelsen af, at der ikke er nogle kirker, hvor der er plads til sådan en som dig, så følg med her!

We belive its not an accident that you are here

I 10 dage er vi en flok på 20, der har besøgt Lutheran Church of Hope i Iowa. Med hånden på hjertet, har jeg aldrig følt mig mere velkommen, end jeg gjorde, da jeg satte mine fødder i den bygning.

Først og fremmest oplevede jeg det som et sted, hvor der er plads til alle - hvor der er plads til mig. Et udtryk de bruger, hver gang de introducerer en Gudstjeneste, er: 'vi tror på, at det ikke er en tilfældighed, at du er her. Vi har bedt for dig!' altså, at det er Guds vilje, at de mennesker, der er til stede, skal være der. Sikke en velkomst!

We are one body, united in Jesus Christ

Jeg oplever, at Lutheran Church of Hope er et sted, hvor der er plads til dig der tvivler, dig der er alkoholiker, dig der er homoseksuel, dig der er udadvendt og til dig der er genert.

Der er plads til dig der håber, dig der altid har været kristen og til dig der er til din første Gudstjeneste. Det er plads til dig der har din hoodie og kasket på, og til dig der har dit fineste søndags outfit på. Det lyder som et ret lækkert sted, hvis du spørger mig!

Selvfølgelig har jeg undret mig over, hvad det er, der gør, at der netop er så meget plads til mangfoldighed her. Jeg tror, én af grundende er, at Hope Church hver uge holder noget der hedder 'Celebrate Recovery', som er et møde med mennesker, der er i et misbrug.

Samtidig er der noget for børn og unge, der hedder 'Landing', som er et sted hvor unge mødes, for at være sammen om det, der gør ondt i livet.

For mig er det et tydeligt udtryk for, at ALLE er velkomne i Lutheren Church of Hope og at en bred vifte af forskellige mennesker har deres daglige gang her. Kirken er fyldt med forskellige mennesker, der alle tror på den samme Gud og alle er en del af Jesus Kristi legeme - kaldet til at leve et liv med ham.

Jesus is life. The rest is details

Jeg tror ikke, at Lutheran Church of Hope er så fantastisk, fordi bygning, de er i, er stor og flot. Nej, i Hope er kirken de mennesker, der er der.

Sådan er det også herhjemme i Danmark; kirken ville stadig være kirke uden alteret og orglet, bygningen, orglet og trommerne. Kirken er ikke bare kirke om søndagen. Nej kirken er det fællesskab, der centrerer sig om Jesu død og opstandelse. Det er dén kærlighed, der binder os sammen, der er kirken.

I Lutheran Church of Hope siger de: 'Jesus is life. The rest is details'. Lad os være kirke med hinanden selvom vi er forskellige, har forskellige holdninger og ser forskellige ud - lad os holde fast i det vi kan blive enige om: Jesus er vejen, sandheden og livet!




24. oktober 2019

Ja, jeg ved, at det er en påstand, som man kan være uenig i. Og jeg kan heller...[mere]

17. oktober 2019

Vi lever i en evalueringskultur, hvor alle mener noget om alt og ofte giver...[mere]

10. oktober 2019

Jeg var barn i ‘90-erne og i min barndom kunne man ikke komme på nogen...[mere]

3. oktober 2019

Ja jeg ved det godt, jeg kunne bare skrive en blog, om noget der ikke er...[mere]

Følg bloggen: