Del:

Velkommen til IMU… du kan sætte dig over i hjørnet

af
14. september 2017

IMU vil gerne være et fællesskab for alle, men hvordan møder vi nye i vores fællesskaber? Byder vi dem velkommen, eller placerer vi dem i et hjørne hvor kan kigge på?

Kalenderen viser september. Et nyt skoleår er startet. For nogle betyder det en ny skole, nyt arbejde, nye mennesker, nye omgivelser, mens det for andre blot betyder, at man er rykket en klasse op.

Jeg er selv startet i på et nyt arbejde som ungdomskonsulent i IMU og er i gang med at finde ud af, hvordan det hele fungerer. I den proces har jeg lagt mærke til, hvor vigtigt det er, at blive budt velkommen. 

Det, at nogen lægger mærke til mig, ser mig og tør snakke med mig, gør, at jeg føler mig velkommen og har lyst til at tage fat på arbejdet i IMU.

Men et er, hvordan jeg som ansat i IMU bliver taget imod. Noget andet er, hvordan IMU er til at tage imod nye, der træder ind af døren en tilfældig mødeaften.

Hvordan møder vi nye? Tør vi møde dem, når de kommer til os, eller får de lov til at sidde og passe sig selv i hjørnet? Byder vi dem velkommen og inkluderer dem i vores fællesskaber, eller er det noget, de må kæmpe sig til?  Er der plads til, at man kan komme, som man er, eller skal man først passe ind i fællesskabets måde at være på?

Min drøm for IMU er, at det er sted, hvor alle må få lov at komme ind og være med. Jeg drømmer om, at IMU er et fællesskab, hvor alle føler sig set, hørt og respekteret, som dem de er. Jeg drømmer om et fællesskab, der er kendt for at tage godt imod nye.

Jeg ved ikke, hvordan det er hos jer. Jeg håber, at denne drøm allerede er en realitet i alle lokalforeningerne rundt omkring. Hvis den er, så kæmp for at det bliver ved med at være sådan. Hvis ikke det er tilfældet, så vil jeg gerne udfordre dig til at tage arbejdshandskerne på og komme ud og møde os nye, der gerne vil være med.




21. juni 2018

For nyligt kørte jeg på motorvejen, da min bil pludselig tabte fart, og jeg til...[mere]

7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

Følg bloggen: