Del:

Time spend with God is never wasted!

af
6. november 2016

En af de første gange jeg var med til at arrangere en lejr, blev jeg ret overrasket over, at lejrchefen foreslog, at vi lige startede med at bede i 10 minutter. Det synes jeg var ret lang tid. Men vi lagde alle beslutninger over til Gud, og bad ham om vejledning, og om at tale til os. Dernæst gik vi i gang med at planlægge.

Begynd med Gud

Det var omvæltende for mig. At spørge Gud til råds, inden jeg vidste hvilke problemer, jeg havde brug for at spørge ham til råds om. Kort sagt: at starte processen med Gud. Det har jeg prøvet at tage med mig videre, og min erfaring fortæller mig, at det bare giver god mening at begynde med Gud. Han arbejder i mig, når jeg beder, og vender min attitude, så min indstilling til tingene bliver helt anderledes. Mine prioriteringer og bekymringer ændrer sig. Nogen gange kommer han med konkrete forslag, andre gange synes hans tavs. Men en ting er sikkert: Time spend with God is never wasted!

Han pynter mit liv

”Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift.” (Matt 6,33)

Det er et ret vildt løfte. Tør jeg stole på det? Omgivelserne får mig ret hurtigt bildt ind, at livet drejer sig om, at have det bedst muligt. Mest spændende, afslappende og meningsfyldt på samme tid. Det kan man godt bruge en del tid på at jage efter. For er det ikke alle gode ting? Og når jeg synes, at min dagligdags sammensætning af aktiviteter i teorien er ret god – hvorfor er det så, at jeg stadig går rundt og er utilfreds med mit liv? Jeg har da Gud sådan med i hverdagen. Lidt som toppen af kransekagen: Han pynter mit liv, når jeg har tid til at pynte det?!

Der mangler noget

Så søger jeg febrilsk efter at finde ud af, hvad jeg mangler. Indtil det går op for mig, at det er Gud jeg mangler. Jeg har glemt at sætte ham først. Det nemme lykkelige liv blev vigtigere for mig. Det er en lettelse, når det går op for mig – for han er der, klar til at jeg søger ham! Og irriterende, for burde jeg ikke have lært det… Jeg havde glemt at starte planlægningen af mit liv med Gud, igen.

”De vil være mere opsat på at søge fornøjelser, end på at søge Gud. De vil have en overfladisk religiøsitet, men vil ikke have noget med Guds kraft at gøre. Hold dig fra den slags mennesker.” (2. Thim 3,4-5)

Ja. Det er lidt svært at holde mig fra mig selv. Jesus, hjælp mig. Jeg vil gerne have noget med din kraft at gøre! 




21. maj 2019

Kender du det at have god tid og så alligevel komme for sent, fordi du i...[mere]

16. maj 2019

I år stikker det helt af. Teksten på den danske Melodi Grand Prix sang er helt...[mere]

10. maj 2019

Så blev der trykket på valgknappen, hvilket unægteligt betyder, at den kommende...[mere]

2. maj 2019

Her den anden dag skete der noget for mig sent om aftenen. Jeg havde brug for...[mere]

Følg bloggen: