Del:

This too shall pass

af
17. marts 2016

I fredags blev min cykel stjålet. I morges forstuvede jeg min ankel. Det er træls og ændrer alt det gode jeg har planlagt. Men, ”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud.” (Rom 8,28)

Hvis jeg skal være helt ærlig, er min snak med Gud om sagen måske noget mere trodsig: ”Nåh Gud, hvordan har du tænkt dig at vende det her til din ære, og det bedste for mig?” Men det er spændende. For det gør han. Allerede nu har jeg mødt gode mennesker, jeg ellers ikke havde mødt samt lært lidt om at tage det roligt. For der er altid tid nok til at gøre Guds vilje for dagen i dag – selv når det ikke går efter min vilje. Der er sikkert flere gode bivirkninger på vej. 

Jeg vil benytte anledningen til at sætte følgende på plads: Gud er ikke en krykke. Ikke som de krykker jeg netop nu er meget taknemmelig for. At han vil hjælpe er ikke bare en tro, jeg selv har opfundet og støtter mig til. ”Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler. ” (Sl 46,2)

Besked til Gud

Nej, Gud du er virkelig! Dig søger jeg nu, dig stoler jeg på. Jeg er evigt afhængig af dig. Tak, at den afhængighed blev ret synligt for mig i dag. Men vil du ikke helbrede min ankel nu?

Ovenstående skrev jeg i går, mens jeg stadig havde is på. Nu har jeg støttebind på og kan gå uden krykker! Hvilket minder mig om udtrykket: ”This too shall pass”. Om ikke min ankel havde fået det bedre, havde min attitude ændret sig. Gud åbner altid en dør til sig selv, i alle situationer man er i. Han lader ikke mit liv gå i stå. Han lader mig komme stadig tættere på Ham.  

Frihed i Kristus

Jeg så engang et brev fra en mand, der havde siddet i kørestol i 20 år. Han skrev om friheden i Kristus. Det var ret rørende. Han beskrev, hvordan han godt kunne føle sig fastlåst, men det gjorde følelsen af friheden i Kristus så meget større. Der stod: ”Hvad gør det, at jeg ikke er mobil, når jeg har en hotline til Jesus og håb om evigt liv med Ham?” Det er et dejligt statement i sammenhænge, hvor man møder sine begrænsninger. Der hvor man føler sig indespærret af sine grænser. Der kan vi søge og finde friheden i Kristus! 

Derfor vil jeg slutte med følgende vers: ”When hard pressed, I cried to the LORD; he brought me into a spacious place.”( Sl 118,5 NIV)




7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

17. maj 2018

Gang på gang, når jeg læser nyheder, kan jeg læse om, at vi skal have lukke...[mere]

Følg bloggen: