Del:

Ta´r du aben?

af
19. juni 2020

Hvor der er fællesskaber, er der opgaver, der skal løses. Nogle er spændende, mens andre er trælse. Hvordan agerer du, når aben skal placeres?

Scenen sættes…

Forestil dig følgende:

I sidder samlet i IMU-udvalget og gennemgår dagsordenen. I er nu nået godt ind i mødet, og opgaverne skal til at fordeles. Ordstyreren læser op: ”Kontaktperson til samfundet?” – pinlig tavshed –  ”Okay, den vender vi lige tilbage til. Hvad så med ansvaret for uddeling af kirkebladet?” – igen pinlig tavshed…

Og sådan fortsætter det.

Masser af aber, men ingen griber dem – og dog!

Abetræ eller kaktus?

For noget tid siden brugte vi i min smågruppe studiehæftet Stress, som fokuserer på arbejde og hvile. Jeg kan stærkt anbefale hæftet. Der var særligt ét billede i hæftet, som satte sig fast hos mig, og det var det omkring abetræet og kaktussen (side 20).

Når man sidder i den situation, som er beskrevet ovenfor, og aben skal placeres, så er der næsten altid abetræer til stede, dvs. nogle, der tager opgaven på sig, når bare man venter længe nok. Nogle gange kalder man også disse mennesker for ja-mennesker. Det er godt, at disse findes, men vi skal værne om dem, så de ikke risikerer at blive tordenskjoldssoldater og ender med at brænde ud.

Der er også nogle mennesker, som på mystisk vis næsten altid formår at undgå aben. De bliver i studiehæftet kaldt for kaktusser.

Det er langt fra altid negativt at være en kaktus, for det kan være udtryk for, at man har lært at sige fra, enten fordi man ikke har kræfter eller evner til opgaven, eller fordi man ser, at en anden er bedre egnet. Det er på den anden side heller ikke altid positivt at være et abetræ, for det kan jo skyldes, at man ikke har lært at sige fra og blot siger ja for at please andre.

Find balancen

Ligesom med så meget andet, så handler det her om at finde balancen mellem de to yderpositioner. Det er ikke godt, hvis du altid siger enten ja eller nej til opgaver. Når Bibelen beskriver det kristne fællesskab, så har alle en plads og en opgave (læs fx Rom 12,3-8). Vi må bidrage med det, vi hver især kan, men vi må også finde plads til at hvile.

Gud kan og vil bruge alle, men han ønsker ikke, at du bliver nedslidt og udbrændt.

”Du er ikke uundværlig som min tjener,

men som barn, mit barn, er du umistelig.” (SOS 657,5b)

Til overvejelse: Er du mest abetræ eller kaktus, og skal du øve dig mest i enten at sige ja eller nej?




21. august 2020

Det er sjældent de “rigtige” holdninger til etik og god opførsel, der gør...[mere]

31. juli 2020

Vores kultur er præget af det visuelle, og informationsmængden har aldrig været...[mere]

26. juni 2020

Dine valg afspejler, hvilken plan du følger[mere]

11. maj 2020

Alle gode gaver de kommer ovenned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al...[mere]

Følg bloggen: 

newcomic