Del:

Succeskriteriet

af
27. maj 2022

Jeg oplever sommetider, når jeg er ude ved en IMU som forkynder, at der bliver undskyldt for, at man ikke er så mange til møde den aften. Det har både været store IMU-foreninger, der ramte en aften, hvor mange var væk, og mindre IMU-foreninger, hvor der ikke er så mange. Men hvorfor er antallet overhovedet vigtigt?

"Hvordan var jeres lovsangsfest?" -"Den var god, vi var rigtig mange!"

"Gik det godt til gadeevangelisation i fredags?" -"Ja! Der var rigtig mange, der kom forbi og fik en kop kaffe."

"Hvordan står det til i jeres IMU?" -"Det går ikke så godt for tiden. Vi er ikke så mange…"

Spørgsmålene og svarene ovenfor er fiktive. Men de er ikke grebet ud af den blå luft. Jeg har ofte hørt evalueringer af arrangementer, der tager udgangspunkt i antallet af deltagere.

Det er ikke fordi, det er forkert at være mange, eller at måle på, hvor mange der kommer til et arrangement. Men hvis antallet af deltagere er det eneste succeskriterium, tror jeg, vi er kommet på afveje.

Et andet perspektiv

Hvorfor er det vigtigt, hvordan vi evaluerer på andet end antallet af deltagere? Lad mig prøve at besvare ovenstående spørgsmål igen med en anden vinkel.

"Hvordan var jeres lovsangsfest?" -"Der var en underlig stemning hele aftenen. Det var, som om forkynderen ikke rigtig selv troede på det, han fortalte, og det smittede af på alle, der var til stede."

"Gik det godt til gadeevangelisation i fredags?" -"Det var en rigtig god aften. Der var en, der var meget interesseret i at lære Jesus at kende, så på onsdag skal jeg have ham med til IMU."

"Hvordan står det til i jeres IMU?" -"Det går rigtig godt. Vi er et lille fællesskab, hvor vi er trygge ved hinanden. Det åbner op for rigtig mange gode snakke om tro og tvivl, og hvor der er plads til at stille undrende spørgsmål."

Kan du se forskellen? Det er ikke antallet af deltagere, der afgør, om et arrangement er vellykket. Det handler om noget helt andet. Nemlig om der er plads til Jesus.

En anderledes IMU

Jeg har en drøm - eller måske er det bare en flygtig idé, der har strejfet mine tanker. Kunne man lave IMU, hvor vi ikke nødvendigvis skal være mange, før det giver mening? Ville det være muligt at lave IMU-afdelinger ud fra Matthæusevangeliet kapitel 18 vers 20: "For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem"?

Hvis det kun kræver to personer at lave en IMU, så kunne vi have IMU rigtig mange steder i landet. Steder, hvor vi på nuværende tidspunkt ikke har nogen IMU-afdelinger, eller hvor der er langt til det nærmeste eksisterende fællesskab. Det ville nok ikke give mening at have en bestyrelse i sådan et fællesskab, og fra tid til anden kunne man aftale med andre små fællesskaber at mødes for at opleve et lidt større fællesskab. Succeskriteriet for sådan en IMU skulle ikke være, at man var mange, men at man havde et fællesskab, hvor Jesus var i centrum.

Hvordan det vil fungere i praksis, ved jeg ikke, men måske kunne det åbne op for helt nye fællesskaber, hvor vi nemmere kan invitere andre med. Eller måske er det bare en drøm, jeg har.

Hvad tror du?