Del:

Stå frem ellers...

af
21. oktober 2014

Gør dig parat til at stå frem og fortælle dem alt, hvad jeg befaler dig! Vær ikke bange for at konfrontere dem, ellers skal jeg give dig noget at være bange for! (Jer 1, 17)

Jeg blev lige stoppet op overfor dette vers i Bibelen på hverdagsdansk og blev lidt overrasket. Gud virker til at være godt gal i skralden lige her. Han dikterer Jeremias, hvad han skal, og hvis han ikke gør det, så vanker der Guddommelig bank. Det er i hvert fald sådan jeg læste det.

Men taler Gud sådan til mennesker i dag? Og hvis han gør, hvordan reagerer de så? Hvordan ville du reagere, hvis du blev dikteret sådan af Gud?

Grunden til at jeg blev overrasket er nok formet af:

  • Den måde jeg selv opfatter Gud på
  • Den måde jeg fortæller om Gud på
  • Den forkyndelse jeg har hørt

Kan Gud blive sur?

Når jeg tænker tilbage på den forkyndelse, jeg har hørt, er det rigtig lang tid siden, jeg har hørt om Gud, som ham der er virkelig vred over menneskers måde at leve på, med vold, egoisme og ligegyldighed i højsædet. Hvor Gud raser imod djævelen og alt det, han planter i denne verden.

Det er dét, Gud ønsker, Jeremias skal sige til kongerne, præsterne, embedsmændene og alle de andre. At Gud ikke kan tåle synet og lugten af deres ugudelighed.

Og så tænkte jeg: hvorfor tør vi ikke tale om den side af Gud? Er det ikke legalt i 2014? Eller er det bare mig som ikke oplever at der bliver talt om Guds harme?

Tør du konfrontere?

Dette vers handler ikke kun om Gud, den handler også om Jeremias og mig. Gud ønskede, at Jeremias skulle frem i frontlinjen og tage kampen op, og jeg er også meget sikker på, at Gud vil bruge dig i nogle af hans kampe. Det giver en helt anden dimension.

Viljen til at kæmpe Guds kamp.

”Vær ikke bange for at konfrontere dem” siger Gud.

Men er vi ikke ofte bange for at konfrontere andre? Det kommer jo til at gøre ondt; både på os, og på den anden part!

Men når det sker at vi er bange og mister modet, så læs hele kap 1 i Jeremias.

Der giver Gud Jeremias, og dig, en masse løfter, som burde give dig modet tilbage i forhold til at stå frem og tage kampen op og konfrontere andre mennesker. Og husk: Det er også Guds kamp, så Han vil gerne kæmpe kampen for og med dig – hvis du giver Ham lov.

Lasse arbejder som ungdomskonsulent i IMU. 

Find kontaktoplysninger her.




21. juni 2018

For nyligt kørte jeg på motorvejen, da min bil pludselig tabte fart, og jeg til...[mere]

7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

Følg bloggen: