Del:

Ske din vilje?!

af
19. september 2014

Som kristne kan vi have en god og sund længsel efter at gøre Guds vilje! Men kan det ikke stå i vejen for overhovedet at handle?!

Gud, hvad er din mening med mit liv? Hvilken uddannelse skal jeg tage? Hvor skal jeg bo? Hvem skal jeg giftes med? Spørgsmålet: Gud, hvad er din vilje med mit liv, tror jeg fylder i mange af os. I bund og grund er det et virkelig godt spørgsmål - det viser en længsel efter at leve i Guds vilje. At man faktisk ønsker at gå ad de veje, som Gud forud har lagt for os at vandre i. At denne længsel fylder i os viser, at vi har et ønske om at følge Gud, og at vi vil vokse. Vi beder det endda i ”Fader vor”: ”Ske din vilje” (Matt. 6,10b). Det er et godt bibelsk koncept at ønske Guds vilje ind over sit liv!

Bange for at træde forkert

Men kan spørgsmålet ikke også nogle gange tage for meget over for os? Jeg har både oplevet på egen krop, og set andre omkring mig, blive næste passiviseret af, at man ikke synes, at Gud giver et konkret svar på spørgsmålet. Det kan skabe store frustrationer i vores liv, hvor beslutninger vokser sig så store, at der aldrig kommer en forløsning af dem. Så bliver vi låst fast i en situation, hvor vi ikke tør rykke os i frygt for at komme til at træde forkert, og det er på ingen måde Guds vilje over vores liv. Derfor er det nogle gange godt at gå tilbage til roden – til udgangspunktet for bønnen: ”Ske din vilje”. For hvad er egentlig Guds vilje? Bibelen beskriver det bl.a. således: (Matt. 18, 12-14)

”Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.”

Gud frelser den fortabte

Er du i tvivl om, hvad Guds vilje er? Hans vilje er at frelse den fortabte! Den som ikke tror på ham og ikke ønsker at leve i en relation til ham. Han længes efter, at flere vil ham! Hvis man beder om, at den almægtige Guds vilje må ske i ens liv, er du klar til at gribe hans ultimative vilje for dig? Hans vilje for dig er, at du skal fortælle andre mennesker om, hvem Gud er (Matt. 28, 16-20). Du skal være et lys for andre mennesker, fordi du har modtaget Guds kærlighed, og den derfor strømmer ud af dig til de mennesker, du er sat i blandt. (Matt. 5,15-16).

Rebekka er ansat som ungdomsmedarbejder i Region Øst.

Find kontaktoplysninger her.




7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

17. maj 2018

Gang på gang, når jeg læser nyheder, kan jeg læse om, at vi skal have lukke...[mere]

Følg bloggen: