Del:

Shout-out til alle kreative mennesker!

af
20. december 2018

Jeg er vild med Harry Potter! Og menneskene fascinerer mig, og fortæller mig noget om Gud.

Harry Potter er en del af min barndom. Jeg har læst alle bøger, set alle film og engang var jeg så dybt engageret i bogen, jeg læste, at jeg endda kom til at lade som om, jeg talte slangehvisken, fordi jeg blev irriteret på en fremmed person. Historien kræver måske en yderligere forklaring (den må du få på et senere tidspunkt), men altså: Jeg er vild med Harry Potter!

På tur til London

Det samme er min lillebror. Vi har lige været i London for at se teaterstykket: ”Harry Potter and the cursed child”, som er en fortsættelse på historien, og for at se det store Warner Bros. studie, hvor alle filmene er optaget.

Jeg sidder tilbage med en fascination. Jeg har set dygtige skuespillere, som virkelig har talent for at leve sig ind i en rolle, fantasifulde rekvisitter, som dygtige mennesker har kreeret og fremstillet, de vildeste specialeffekter, som er gennemtænkt af geniale folk - både til teater og film. Wow, hvor er det bare nogle vildt dygtige, fantasifulde, kreative og nyskabende mennesker, som står bag Harry Potter.

Taknemmelighed

En af aftenerne i London lå jeg i min seng og takkede Gud for så mange kreative mennesker, som havde været med til at give mig en god oplevelse. De viser mig noget om, hvem Gud er. For Gud er en dygtig, fantasifuld, kreativ og nyskabende Gud. Denne side af Gud, kan jeg også få lov til at møde en flig af, når jeg møder mennesker med gode idéer og evner til at udføre.

Og jeg møder bestemt også mange af de her personer i IMU! Tænk på de personer, som laver drama til Event og Konnekt, laver flotte sceneudsmykninger, lækker lyd og lys, layout til IMU-programmer, kreative bedestationer, skøn musik, flotte videoer, dem som hjælper med deres håndværkerskills, dem som finder på sjove lege - dem som har opfindsomme idéer til skøre aktiviteter, som skaber gode minder med IMU… Tak til alle jer – IMU vil ikke være det samme!

Mange mennesker bruger deres kreative evner til at skabe nyt. Jeg bliver fascineret og forundret, og så bliver jeg mindet om, hvor vild Gud er. Han har skabt mennesket, og hvis der er noget, jeg virkelig bliver fascineret og forundret over, så er det mennesket. Mennesket er simpelthen for genialt og kreativt skabt, og det ikke kan være en tilfældighed, der må simpelthen være en skabende Gud bag. Og bare lige for at blære mig lidt, så er det min far!




7. februar 2019

Mennesker er forskellige. Vi er skabt i Guds billede, og det betyder, at han er...[mere]

7. februar 2019

I sidste uge deltog jeg i et nyt program ”TABU” på P3. Her mødte jeg to...[mere]

24. januar 2019

Vi skal ikke dømme mennesker, men vi skal bedømme om et menneskes forkyndelse...[mere]

24. januar 2019

Jeg må indrømme, at det chikanerede mig voldsomt, at jeg var så enig med Torben...[mere]

Følg bloggen: