Del:

Sådan undgår du at blive en baguette

af
15. juli 2022

Jeg deler her et eksperiment med at lave lister med spørgsmål og svar til troen, fordi tvivl plus nysgerrighed skaber større tro, men tvivl plus frygt skaber knastørre baguette-brød.

Der var engang en listig person

Og den person var mig – og det er jeg i øvrigt stadig. Jeg nyder nemlig at sætte ting på lister. Det giver mig sådan en lille tilfredsstillende følelse af overblik og system. Det er måske lidt OCD-agtigt, men for seks måneder siden begyndte jeg at lave lister med mine bedste spørgsmål og svar til kristendommen i et program, der hedder Trello, men papir havde nok også været muligt. Pointen er mere at holde nysgerrigheden i live end at samle alt i et ultimativt overblik. 

Listende tvivl gør troen til en baguette

Sagen er, at de fleste kristne kender til tvivl i et eller andet omfang, men det bekymrer mig faktisk ikke ret meget, for spørgsmål kan blive til vækst og større modenhed. Problemet opstår først, hvis man er bange for konsekvenserne af at sætte ord på den. Det svarer til, at en lille tvivl kommer listende ned i hjertets dyb, hvor den gemmer sig, og så sker der én af to ting med troen: Enten føles Gud bare irrelevant efter noget tid, og vi kasserer troen som ligegyldig, eller også stiver kærligheden til Gud i gamle dogmer, som vi banker hinanden i hovedet med. Som en knastør baguette.

Vær nysgerrig på din tro og tvivl

Derfor! Undgå at blive en knastør baguette, og prøv at være nysgerrig på din egen tro og tvivl. Her har du to spørgsmål, som vi for nyligt snakkede om sammen til en IMU-aften, og tænk sig: som bonus fik vi samtidig inspiration til at lægge et program! Vi snakkede sammen i små grupper á ti minutter om hvert af nedenstående spørgsmål, men du kan også lave din egen liste:

1) Hvorfor giver det mening for dig at være kristen? Nævn tre ting i kristendommen, som har særlig betydning for dig.

2) Hvilke temaer/begivenheder/tendenser i tiden syntes du er svære at forbinde med din tro?

Prøv det i jeres egen IMU, og saml svarene. Måske får I inspiration til nogle mødeaftener. Bed Gud om at vise jer, hvem der måske kan arbejde med emnet sammen med jer en aften. I kan finde fritidsforkyndere i jeres region på indremission.dk eller spørge nogen i IM-fællesskabet eller ungdomskonsulenterne, om de kender nogen, der kan tale om et svært emne.

Troen skal næres

Den form for tvivl, der bekymrer mig mest, er, når man umærkeligt glider hen og bliver ligeglad med Gud. Denne tvivl kommer listende, så vi ikke lægger mærke til den, og det er derfor, vi skal tage os selv og Gud seriøst og lave vores egne listige lister for at møde den listende tvivl med nysgerrighed, før den udvikler sig til en kold kærlighed til Gud. Tro er nemlig ligesom kærlighed: begges modsætning er ikke had, men ligegyldighed. Tro og kærlighed er levende størrelser, lidt ligesom en surdej, og derfor skal de næres, hvis ikke de skal dø langsomt. Den tvivl, der kommer snigende og listende, men som man bare ignorerer, gør, at man langsomt bliver ligeglad med Gud og livet som kristen.

En levende relation til Gud

Efter en opvækst med troen og syv års teologiske studier er jeg kun blevet bekræftet i, at kristendommen har mange interessante svar eller perspektiver på moderne spørgsmål og problemstillinger. På samme tid tror jeg, det er vigtigt at sige, at troens kerne handler om en levende relation til Gud. Og netop derfor har kristendommen også overlevet så mange forskellige kulturer og forskellige typer kritik. Vidste du f.eks., at kristendommen blev opfattet som nærmest ateistisk i den græske kultur, fordi grækerne var vant til at tilbede mange guder?

Ingen ved alt

Men vi skal også turde stille spørgsmål og være nysgerrige, både for vores egen og andres skyld. Vi skal turde vokse sammen. For der findes ikke noget menneske, som ved alting i verden. Det kender vi jo også fra f.eks. naturvidenskaberne, hvor princippet gælder: ”Jo mere man ved, desto mere ved man, at man ikke ved.” Heldigvis kan jeg godt have et levende og ægte forhold til et andet menneske uden at vide alt om personen. Og sådan er det også med Gud. Troen er nemlig sin egen form for viden, og når det kommer til levende relationer er tillid ofte en forudsætning for ny viden om personen.

Det betyder også, at hvis vi rent faktisk stoler på Gud i hjertet, så må troen også kunne holde til, at vi er nysgerrige. Både over for os selv og i fællesskab med andre.

Vi skal ikke skamme os

Fordi intet menneske kender svaret på alle ting, må vi også gerne som kristne give slip på den følelse af at skulle vide alt. Som kristen kan man godt føle, at man skal forsvare en ”pakke” af tro, men kristne er altså lige så meget i proces med livet som alle andre. Måske er du bange for, hvad andre tænker, hvis du stiller spørgsmål ved noget. Men det kan hurtigt blive usundt, for så bliver man langsomt delt i hjertet. Vi skal ikke skamme os over, hvis der er nogle punkter, vi ikke forstår eller er i tvivl om. Der er mennesker før dig, som har forholdt sig til seksualitet, naturvidenskab, trosforsvar, lidelse, tvivl, og ikke mindst: ”Hvilken relevans har bibelen for os i dag?”. Hvis du eller I kæmper med et emne, så bed om, at Gud må sende nogen, som kan vejlede eller opmuntre eller undervise jer. Der er nemlig forskel på at være i tvivl om noget, og at ”tvivle” på Gud som én, jeg har en relation til.