Del:

Så vågn da op!

af
8. maj 2014

At have Jesus tæt på sig i hverdagen kan nogle gange virke som en halvlunken relation. Men tør vi egentlig at give slip, når Jesus beder dig om det? Tør du lukke ham ind i det mørkeste mørke, som du ikke selv har turde gå ind i endnu?

Det er morgen, og dagen skal til at begynde. Vi tager en kop kaffe og gør os klar til det, der lægger foran os. Vi skal måske i skole, på gymnasiet, på studiet eller på arbejdet. I går var det kirkedag – det havde egentlig været ret godt – men morgentrætheden har grebet os og ordene fra prædiken er allerede glemt. Det hele føles bare sådan lidt lunkent. Gud kan virke så fjern, når vi først skal til åbne skolebøgerne eller, når man snakker med kammeraterne, som ikke lige er optaget af den der bibel eller Gud, eller når kalenderen boomer af en helt masse aftaler, - ja, Gud virker bare fjern når hverdagen får taget over i vores liv.

Vågn op, du som sover,

stå op fra de døde, 

og Kristus vil lyse for dig.” (Ef.5,14)

Jesus ønsker at være vores Herre i vores liv. Det er hos ham, vi overhovedet kan finde ud af, hvem vi egentlig er. Men vi vil bare så gerne alting selv. Der er så mange ting, som lige skal ordnes, og samtidig med så analyserer vi hele tiden alt det, som sker rundt om os med vores egne fantasier om, hvordan virkeligheden ser ud. Men selv vores eget hoved og vores egne følelser kan lyve for os. Ja, de kan faktisk være de største løgnere i vores liv. 

En del af syndens univers handler om, at jeg vil definere hvem jeg er i stedet for at lade Gud definere, hvem jeg er skabt til at være.

Først der kan vores sjæl begynde at mærke den fred og kærlighed fra Gud, som er så god og helbredende, først der kan vores sjæl begynde at lovsynge:

”Vågn op!”, kalder Jesus ind over vores liv! ”Vågn op!”. ”Se mig”, siger Jesus. Han er mere end bare ord i vores liv. Han er den, som skal definere, hvem vi er. Det er ham, som har skabt os. Det er ham, som fra begyndelsen havde planer for vores liv. Det er ham, som har skabt os ud af den største kærlighed i hele universet. Og vores reaktion på det bliver, at vi ikke lige kan føle ham, når skolebøgerne skal åbnes. 

Det lyder måske meget godt, men hvordan gør man så? Vi må turde at give os hen til Gud. At give slip på kontrollen, også selvkontrollen! Vi må turde at lade Jesus komme helt derind, hvor vi ikke selv har turde gå ind i os selv endnu for at lade hans kærlighed rydde op i det mørke, som gemmer sig i os.  Først der kan Gud virkelig få lov til at forme os til at være de mennesker, som han fra begyndelsen af ville have os til at være.  Tør du give slip og lægge ALT over i hans hænder lige fra ydre ting i dit liv til de alle mørkeste tanker og følelser, som du ikke engang selv kender dybderne af?

Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn” (Salme 103,1).

Se eventuelt denne video til inspiration ind over dette emne:

Rebekka er ansat som ungdomsmedarbejder i Region Øst.

Find kontaktoplysninger her.




21. juni 2018

For nyligt kørte jeg på motorvejen, da min bil pludselig tabte fart, og jeg til...[mere]

7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

Følg bloggen: