Del:

Om krav, byrder og hvile

af
19. marts 2017

Center for ungdomsstudier har for nyligt udgivet undersøgelsen: Ung i en præstationskultur. Og har i den bl.a. analyseret på konsekvenserne af den seneste skolereform. Undersøgelsen peger på at eleverne i 7.-9. klasse faktuelt har fået mindre fritid og oplever sig mere presset…

Det får forskellig udslag, som man kan læse om i undersøgelsen. Men 14,3% af pigerne giver udtryk for, at de føler sig stresset næsten hver dag. Det er en stigning på 66% i forhold til en lignende undersøgelse i 2010. En lignende medicinsk undersøgelse blandt gymnasieelever hævder, at stressniveauet i deres kroppe ville være nok til, at de fleste voksne på arbejdsmarkedet ville blive sygemeldt.

Unge er presset

Unge i 2017 er altså presset. Og måske oplever du det også? Eller også er du blevet så vant til det, fordi det altid har været sådan. Et er presset fra skolen, samfundet osv., noget andet er presset fra vennerne og dig selv. Der er hele tiden noget, du skal leve op til. Endelig er der det ”diffus pres”, det du måske fornemmer, men ingen siger. Fornemmelsen af at du altid skal være på, se godt ud, have styr på alt, skal kunne bede højt og længe, være den perfekte kristne osv.

Man får næsten lyst til at sige som Paulus: Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? – Rom 7,24

Et andet budskab

Heldigvis har Bibelen et helt andet budskab til dig og mig. Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. – Matt 11,28. Hos ham kan du finde hvile, og der få lov til at høre, at DU er elsket uafhængigt af dine præstationer.

Et Fristed

Hvor kunne det være fedt, hvis det også kom til at præge IMU-fællesskaberne. At her skal jeg ikke præstere, men må være den jeg er. Den Gud har skabt mig til at være. Ikke at man ikke skal lave noget, for der er brug for at alle bærer med. Men jeg gør det ikke længere for at være noget. Tænk sig hvis IMU kunne blive det fristed – mit helle midt i en presset hverdag. Så kunne det faktisk være, at jeg fik endnu mere lyst til at invitere flere med til IMU. 




7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

17. maj 2018

Gang på gang, når jeg læser nyheder, kan jeg læse om, at vi skal have lukke...[mere]

Følg bloggen: