#MitPerfekteLiv
Kære like-hunter. Du har mange navne. Du er et kært barn af din tid. Du har glemt noget som du godt ved.

Du har glemt, at Instagram er filtreret virkelighed. Kvadratisk. Redigeret. Usand. Du har glemt at billedet af den perfekte derfor ikke skal frustrere dig, når du tænker, du ikke selv er lige så smuk, interessant, cool, rig.
Alt er ikke perfekt
Du har glemt at virkeligheden ikke er perfekt, men langt mere cool end det usande. At billeder ikke er lige så smukke som virkeligheden. Prøv bare at stille dig op på et bjerg med en fantastisk udsigt. Mmm yeah. Forsøg så dagen efter at opnå samme følelse ved hjælp de 117 billeder du tog deroppe. Umuligt.
Det mest værdifulde
Du har glemt at det mest værdifulde i verden er nærvær, ikke fremfærd. At progression og udvikling er spændende, men tryghed nødvendigt. Du behøver ikke at lade din uddannelse, dine (manglende?) 12-taller definere dig. Du elskes ikke for dine likes, hverken dem du får eller giver. Du elskes ikke for din gode smag eller gode bag.
Kære døbte Jesus-troende perfektheds-hunter. Sandheden om dig er at:
- Du er udvalgt: Kendt, elsket, dyrebar, kaldet ved navn før verden blev grundlagt. Opsøg mennesker og steder der fortæller dig det. Fejr det.
- Du er velsignet: En vedvarende bekræftelse i at være Guds elskede, en omfavnelse. Hør Guds gode ord om dig i bønnen, i nadveren, i nærværet med andre. Pris ham.
- Du er brudt: Inderst inde har du et knust hjerte – et ødelagt selvbillede. Smerten og lidelsen er den del af dit liv. Erkend det. Bekend det. Læg det ind under Guds velsignelse.
- Du er givet: Det største vi kan give er vores liv. Del den du er, ikke det du gør. Bed Gud vise dig, hvor du skal være livgiver som han er Livgiver.
... Kære Nikolaj, forstår du det ikke snart?
I IMU skal der være plads til alle, og det betyder også, at der skal være plads...[mere]
Vil du gerne i julestemning? Så skal du starte nu! Her er 5 grunde til, at du...[mere]
Vidste du godt at Gud elsker sport? Faktisk elsker han at være sammen med dig,...[mere]
Skribenter
Tidligere skribenter
- Amanda Hagelskjær Sjursen
- Andreas Engedal Bøge
- Andreas Villumsen
- Benny Kafton Rand
- David Nebel-Hansen
- Filip Bangura Fyhn
- Filip Torp Kildeholm
- Frederik Thormann Wagner
- Jim M. Pfrogner
- Johanna Sonne Mortensen
- Kasper Andreas Bergholt
- Lasse Heino Munk
- Nanna Gummesen Ellerbek
- Nikolaj Karkov
- Peter Højlund
- Peter Møller Kristensen
- Rebekka Friis Rasmussen
- Simon Hauge Lindbjerg
- Simon Højris Mejdahl
- Søren Aalbæk Rønn
- Tanja Jespersen
- Tonny Dall Sørensen