Del:

Lev gennemsigtigt - det har du og andre brug for

af
6. juni 2014

Netop nu ruller en lille formanende kampagne fra IMU ud. Kampagnen hedder: Lev gennemsigtigt. Den korte formaning og et kort bibelvers er påtrykt vandflasker, som du kan støde på forskellige steder.

Hvorfor så det? Fordi du og andre har brug for det! Nutidens unge er blevet rigtig dygtige til at begå sig på forskellige arenaer. Nogle kalder os ligefrem situider – altså personer som kan påtage sig en hvilken som helst identitet, alt efter hvilken situation, vi befinder os i. Vi er én person på facebook, en anden på arbejdet eller sammen med klassekammeraterne, en tredje til IMU osv. Og der er ingen gennemsigtighed mellem de forskellige identiteter, vi påtager os.

Det er hamrende usundt at leve på den måde, og derfor vil vi gerne med kampagnen opmuntre til at leve gennemsigtigt og danne modkultur.

Hvem er du?

I dagens samfund er det i høj grad op til den enkelte at definere, hvem han eller hun er og skabe sin egen identitet. Gennem vores byggesten ID vil vi i IMU gerne pege på, at man som kristen lever i en anden virkelighed.

Vi skal ikke skabe én eller flere identiteter, for vi har fået en identitet givet, en identitet i Kristus. Han døde og lever nu for mig, og den kærlighed gør noget ved mig. Den tvinger mit fokus væk fra mig selv, og hvem jeg er, og over på, hvem han er, og det han vil.

Lev gennemsigtigt

Vi skal leve gennemsigtigt, så andre ser Kristus, når de ser os. Det er muligt, der er ting i dit liv, du kan være flov over og have lyst til at skjule. Men du er elsket på trods af det. Det er frihed, og den frihed skal andre også møde gennem vores liv, uanset om det er på facebook, på studiet, arbejdspladsen eller til IMU.

Jesus siger, at du som kristen er et lys. Så vær et lys ved at leve gennemsigtigt, så mennesker gennem dig ser ham – det har du og de brug for! 

 

Tonny er IMU's landsleder

Du kan læse mere om ham her.




27. marts 2020

PÅSTAND: Bibelen består af en lang række tekster, som er skrevet ind i en...[mere]

16. marts 2020

For et halvt år siden, skulle min kone og jeg flytte i rækkehus. Hele vores...[mere]

9. marts 2020

Jeg møder nogen gange nogle folk, som oplever, at der ikke rigtigt sker noget i...[mere]

28. februar 2020

Ja det er muligt at du der læser denne tekst tænker noget i stil med: kalder...[mere]

Følg bloggen: 

newcomic