Del:

Kære IMU er vi blevet interne?

af
19. februar 2017

Er vi i IMU´ere blevet tilfredse med bare, at være de samme personer uge efter uge, hvor vi lige samles med de personer, som vi altid forventer at se? Og når en af vores med IMU’ere stopper med, at komme i IMU, så trækker vi på skuldrene, og tænker nå det var ærgerligt? Burde vi istedet ikke finde ud af, hvorfor denne person er stoppet? Vise personen at vi vil ham eller hende?

Hvis vi som fælleskab er kommet til at støde en i fælleskabet, så søg dialogen. Hav Kristi sindelag. Mød mennesket, som har brændt sig på fælleskabet. Som fælleskab skal vi også være klar til, at tage imod hinanden uanset, hvad der er sket i situationen. Mennesket mere end dets handlinger og Jesus ser på dette menneske med kærlighed, så det burde vi også stræbe efter.

Har vi nok i os selv?

Jesus møder mennesker ved at invitere dem til et fælleskab med ham. Han siger både til folk: ”Kom og vær sammen med mig”, men han inviterer også sig selv og siger: ”Jeg vil have fælleskab med dig”. Hvis vi som kristent fælleskab har nok i os selv, så bliver vi interne. Måske skal vi lave en aftale med en ven? At vi en gang om dagen inviterer en ven til det ene eller andet kristne fælleskab, for med tiden vil det blive en naturlig del af vores fælleskab, at invitere folk med. Vi skal prøve at slippe tanken om, hvordan det er et clash mellem vores to verdener på din studiested, arbejdsplads og  IMU. Men giv plads til at dine relationer gerne må smelte sammen. På den måde er det også nemmere at have dig slev og Jesus med i alt, hvad du gør.     

Plads til alle

Lad det vinde frem i IMU at det ikke skal være det perfekte fælleskab, hvor overfladen er perfekt, og hvor vi som mennesker ikke tør vise, hvem vi egentlig er overfor hinanden. Lad os turde at stå frem med alt, hvad vi er. Vi kommer ofte til at tale om synd og, at det er negativt. Vi skal også turde stå frem med, hvad det er, som fylder i vores liv af synd, for at det ikke bliver et fælleskab, som ikke kan rumme det uperfekte og at vi kun viser glansbilledet til hinanden. Vi skal lade autenciteten komme tilbage til vores fælleskab, så der bliver plads til alle slags mennesker.     

En af IMU’s kerneværdier er at leve i kærlighed. Paulus skriver sådan til Filipper menigheden, og dette gælder også for os i dag;

”Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus."

Lad os da være et fællesskab som har denne kærlighed, til hinanden, og gerne vil have endnu flere med ind i vores fælleskab. Lad os have en rummelighed så Kristi kærlighed når ud flere.




7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

17. maj 2018

Gang på gang, når jeg læser nyheder, kan jeg læse om, at vi skal have lukke...[mere]

Følg bloggen: