Del:

Jo mere tingene forandrer sig...

af
29. april 2022

Jeg bliver stadig forbløffet over tidens gang. Altså ikke kun at tiden går, men måden tingene ændrer sig på og den utrolige teknologiske udvikling, der hele tiden sker, for at gøre vores liv ”nemmere”. Bare rolig, det her er ikke et blogindlæg om, at alt var bedre i gamle dage, og at ”unge nu om dage” er alt for skrøbelige eller noget i den retning. Det, jeg mener, er, at jeg er forbløffet over den forandring, verden har gennemgået bare fra mine forældres generation og til min egen.

Helt vanvittigt

Min far plejede at fortælle mig om dengang, de fik et TV i hans hjem, og hvordan han og hans brødre skændtes om, hvem der skulle have lov til at løbe hen til TV’et og skifte kanal (som der var tre af). Han har også fortalt om begejstringen ved at få installeret en telefon i deres hjem og om nyhedsværdien i at ringe til telefondamen og bede hende om at stille ham igennem til en af sine venner. Min hustrus bedstefar blev uddannet vognmager og måtte lære at arbejde med den der nymodens opfindelse, der var ved at tage livet af hans karriere… det hed en bil.

Det virker helt vanvittigt for mig, og jeg har også selv oplevet mange forandringer i mine 40 år. Som barn sad jeg på mit værelse og drømte om at have en telefon, hvor jeg kunne se den person, jeg talte med, og tænkte på, om det mon overhovedet ville blive muligt i min levetid. Jeg kan huske, at jeg fik min første computer som 14-årig og prøvede at gå på internettet for første gang. Det var en ny verden, der åbnede sig op for mig, og jeg kan huske, at mine venner og mig brugte timevis på at redigere MySpace-kontoer.

Tolkning uden tolk

Alt dette gik op for mig i går aftes, da jeg var ude at tale. Det var et familiemøde, og vi var alle meget begejstrede over, at der var dukket nogle ukrainske flygtninge op. Mødelederen ville være sikker på, at ukrainerne fik noget ud af talen, så man havde lavet et system, hvor jeg ganske enkelt bare skulle tale på dansk, og så ville det blive oversat med det samme gennem en app (ikke en person) og projiceret op på en skærm bag mig. Simultantolkning uden en tolk. Jeg har ingen idé om, hvor godt det fungerede, eftersom jeg ikke taler ukrainsk (og nogle vil sige, at jeg knap nok taler dansk), men ukrainerne kom bagefter hen og sagde, at de virkelig havde fået meget ud af talen.

Det er et mirakel

Okay, så nu har jeg bevist, at jeg er gammel og ude af trit, men hvorfor fortæller jeg jer overhovedet det her? Af to årsager. For det første: Uanset hvor hurtigt denne verden udvikler sig, og hvor hurtigt tingene tilsyneladende forandrer sig, så er Gud på en eller anden måde forrest. Han bliver ikke overhalet. Han bruger bare disse mange nye og forskellige måder til at nå mennesker på. Det mindede mig om pinse, hvor Peter og disciplene blev forstået på 14 forskellige sprog på én gang. Og nu ser det ud som om, det sker igen. Det er for mig et mirakel, at vores Herre i dag rækker ud og rører hjerter og sind trods sprogbarrierer, præcis som han gjorde for 2.000 år siden.

Ro i en skør verden

For det andet: Gud forandrer sig aldrig. Han bruger muligvis disse nye muligheder til at nå mennesker med, men hvem han er, hans kærlighed til os, hvad Jesus gjorde, og hvad det betød, ænder sig aldrig. Selv om verden ser anderledes ud, fordi vi er gået fra fælles historiefortælling til radio til TV til telefon til internet til mobiltelefoner og apps til virtual reality til hvor end vi ender næste gang, så vil Gud stadig være der; stadig elske os, lede os, lytte til os og have lyst til at bruge tid sammen med os. Det er meget vigtigt at huske på. Det hjælper mig til at slappe af og finde ro i en verden, der nogle gange virker skør. Tingene omkring os ændrer sig muligvis, men vores Herre vil altid være der, og hans kærlighed vil altid forblive den samme.




newcomic