---

Jeg vælger at tro

Er jeg verdens mest naive menneske?

Jeg har kastet mig fuldstændigt ind i Jesus og troen på ham. Jeg sluger troen med hud og hår - hele pakken. Mens jeg står og skriver, føler jeg mig samtidigt helt vildt naiv. Jeg stiller spørgsmål til min tro og på Guds kontrol. Men ofte ender jeg med at måtte acceptere, at jeg ikke kan få svar på alting, og at Gud må have styr på det. ”Jamen Filip, er det ikke frustrerende ikke at få svar?” Både ja og nej. Jeg tror på, at Gud har styr på det, og jeg elsker, at Gud har styr på det. Det efterlader mig et sted, hvor jeg står i en blanding af naivitet og en følelse af, at jeg tror, på det jeg gør, fordi jeg er ”opdraget” til at tro, som jeg gør.

Men er det naivt, hvis det er sandt?

Alt afhænger af, om troen er sand

Mit liv er bygget op omkring min tro. Min identitet, mit syn på mig selv, mit syn på andre, mit syn på livet, meningen og retningen med mit liv, er flettet fuldstændigt sammen med min tro. Hvis troen ikke er sand, så falder hele mit liv sammen.

Uden Jesus vil mit liv være tomt, uden min tro ville mit liv være meningsløst. For mig ville et liv uden Jesus være fuldstændig ligegyldigt. For mig vil det have større konsekvenser at miste min tro, end at miste alt andet jeg har.

Troen er alt

Troen er alt for mig! Det danske sprog kommer til kort, eller mine ord gør i hvert fald, når jeg skal prøve, at beskrive hvor meget troen betyder for mig.

Jeg vælger at tro, fordi det er sandt. Samtidigt magter jeg heller ikke alternativet. Et liv her på jorden, hvor Jesus ikke er død og opstået, er mindre interessant end at se græsset gro. Livet må simpelthen være så dræbende tomt, livet ville jo være fuldstændigt ligegyldigt. Jeg fatter simpelthen ikke den virkelighedsflugt, der sker hos mennesker, der ikke tror på Jesus.

Er jeg naiv? Er jeg arrogant? Sandsynligvis begge dele. Men jeg ved, at jeg har ret, og jeg syntes det er synd for folk, der ikke kender den sandhed.

---

---