Del:

Jeg er ikke en synder

af
12. februar 2017

Hey Nanna, hvad er det for en omgang usund teologi du starter med at fyre af?!

Forhåbentlig er det en tanke du sidder med, når du ser overskriften ”Jeg er ikke en synder”! For jo, jeg er en synder, og det er jeg helt bevidst om. Jeg har brug for Jesus, så han kan give mig en ny identitet: EN RETFÆRDIG SYNDER!

I Johannesevangeliet kapitel 8 hører vi Jesu ord til kvinden, som er taget på fersk gerning i ægteskabsbrud: ”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.

Det er jo så stærkt det Jesus siger. Han fordømmer ikke kvinden! Men han ved også, at det liv hun lever, ikke er det bedste for hende, og derfor siger han – synd ikke mere!

På samme måde taler han også til dig og mig. Prøv lige at læs ordene fra Jesus og tænk det ind i dit liv: Heller ikke jeg fordømmer dig… Selvom du har løjet, bagtalt, drak dig fuld i weekenden, ikke mødte din næste med kærlighed, taget æren selv… 

Er Jesus dum eller hva?

Jesus ser ikke på dig med et dømmende blik, men med den største kærlighed, og derfor siger han: Gå, og synd fra nu af ikke mere!

Måske tænker du, jamen jeg kan da ikke lade være med at synde, Jesus er da fuldstændig vanvittig når han siger; synd fra nu af ikke mere.

Jeg tror ikke, Jesus er dum. Han ved godt, at vi kommer til at fejle igen, men jeg tror faktisk, at hans omsorg til os er så stor, at hans største ønske for os er, at vi ikke synder. Fordi det er bedst for os.

Øvelse gør mester – eller i hvert fald lidt bedre

Jeg tror godt, at vi kan øve os i ikke at synde, at vi faktisk kan blive mere kærlige over for andre og os selv. Og det kan vi, fordi Helligånden arbejder i os, og arbejdet gør at Åndens frugt som kærlighed og godhed vokser i os. Der sker en forvandling med os, som kan ses.

Jeg tror, vi nogen gange kan blive lidt ligeglade med, at vi gør ting, som Gud taler imod, for jeg er jo alligevel frelst – og ja, det er du, når du tror på Gud.

Men tag da hele pakken, som Gud har givet. Et liv uden synd. Fordi Jesus har sat dig fri fra synd, så du kan kalde dig en retfærdig synder. Og det er synd! 




7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

17. maj 2018

Gang på gang, når jeg læser nyheder, kan jeg læse om, at vi skal have lukke...[mere]

Følg bloggen: 

Ingen oplysninger.

Læs også