Del:

Individualismens indignerede indtog!

af
7. juli 2015

Hvordan kan jeg skabe ”det gode liv” for mig selv. Hvad gør denne sætning egentlig ved os? Og hvordan kan vi undgå ensomhedens indtog, der er en tro følgesvend til individualismen?

For ikke så mange uger siden kørte der på DR3 en hel uges tema om ensomhed i den danske befolkning. Samtidig bærer vi som land en stolt titel som verdens lykkeligste folkefærd. Her er det noget, som i min optik ikke helt passer sammen. Hvordan kan vi som land være kåret, som de lykkeligste I VERDEN, men stadig opleve at tallene for mennesker, der føler ensomme vokser.

Jeg har ikke brug for andre!

Sætningen ”her går det jo meget godt” er måske skræmmende sigende for, hvad vores velstand har gjort ved os. Vi er kommet til et punkt, hvor vi på ingen praktisk måde har brug for hinanden. Vi har ikke brug for mennesker omkring os for at skabe ”det gode liv” for os selv. Og det har skabt et utroligt individualistisk samfund. Et samfund hvor alting starter med, hvad jeg kan få ud af…

Vi skal ikke være alene

Men det er ikke sådan, at vi som mennesker er skabt i begyndelsen. I skabelsen (1. Mos 1+2) var det ikke nok for Adam at være alene, han havde brug for et andet menneske hos sig for at være fuldendt. Dette var en følelse, som han allerede oplevede inden syndefaldet indtraf! Når vi ser mod Jesus ser vi igen og igen, hvordan han ikke tænker over egne behov, men i stedet rakte ud mod de mennesker han mødte, og så dem, som dem de var.

I 1. Joh. 4  står der beskrevet, hvordan vi ser den kærlighed, Jesus havde til os på korset og i hans opstandelse gennem den kærlighed, der findes i det kristne fællesskab. Og her kommer min nok vigtigste pointe fra den ovenstående refleksion. Jeg vil tillade mig at bruge en engelsk oversættelse af bibelen, da den for alvor sætter det kristne fællesskab på spidsen:

”Behold, how good and pleasant it is
when brothers dweel in unity”
(Salme 133 – ESV)

Dwell in unity

Prøv at tænk over det – ordene ”dwell in unity” (løst oversat: hvile i enhed). Det er måske det, vi skal arbejde hen mod i vores kristne fællesskaber – at blive en kristen familie, som tør at give sig hen til hinanden, nyde hinanden og give hinanden. Det er dér, vi stærkest får lov til at se, hvordan Jesus ser os og elsker os.  Det er en stærk gave at modtage fra mennesker, som står en nært! 




14. december 2018

I en tid hvor vi isolere os mere og mere fra hinanden, har vi brug for at se...[mere]

8. december 2018

Jeg vil gerne dele en hemmelighed med dig. Jeg er noget så absurd som en...[mere]

29. november 2018

Vi har brug for alle slags mennesker, hvis vi vil nå ud til alle mennesker med...[mere]

22. november 2018

I den tid vi lever i, er vi blevet mere opmærksomme på egne følelser og behov...[mere]

Følg bloggen: