Del:

IM, IMU, IMB, DFS, HB, LU… LU?

af
29. maj 2015

I Indre Mission har vi mange forkortelser, og det er i sig selv godt nok. Alligevel tror jeg ikke det er uproblematisk, at der er nogle af forkortelserne, der ikke er helt så kendte som andre.

Det hænder jævnligt, at jeg møder IMU'ere, som ikke ved, hvad forkortelsen LU dækker over. Nu skal det jo ikke være en konkurrence i, hvem der kan flest forkortelser, men når jeg oplever dette, bliver jeg faktisk lidt ked af det. Og hvorfor nu det?

Jo, fordi LU står for Landsungdomsudvalget, og det er det udvalg, som IM's ledelse har nedsat, og hvis fornemmeste opgave er at lede IMU på landsplan. På mange måder har LU den funktion, som det lokale ungdomsudvalg har i din IMU, dog blot på landsplan.

Vi har brug for hinanden

Derfor bliver jeg ærgerlig over, at flere IMU'ere ikke ved, hvad LU er. Det er jo udtryk for, at der er en distance mellem den lokale IMU'er og landsledelsen, og hvordan skal man lokalt bære med på de fælles visioner, som LU udtænker, hvis ikke man ved, hvem LU er?

Paulus skriver således: "Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.«" (1 Kor 12,18-21)

Som lokal IMU'er bør du ikke sige: "Jeg har ikke brug for LU," ligesom LU heller ikke skal sige, at de ikke har brug for de lokale kræfter.

Uanset om vores fokus er lokalt, regionalt eller nationalt, så er vi en del af legemet, og vi har brug for hinanden. Det er vigtigt, at vi sætter os ind i, hvad vores ledelse tænker af visioner for vores bevægelse, så vi alle kan bære med i samme retning.

Elsk jeres ledere

Til slut vil jeg komme med en formaning, som Paulus giver thessalonikerne, men som vi også må minde hinanden om:

"Brødre, vi beder jer om at skønne på dem, der slider iblandt jer og står i spidsen for jer i Herren og vejleder jer. Dem skal I omfatte med særlig kærlighed på grund af deres arbejde." (1 Thess 5,12-13a)

---

LU består bl.a. af IMU'ere som repræsenterer hver af de fem regioner.

Læs mere om LU og lær medlemmerne bedre at kende her.




7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

17. maj 2018

Gang på gang, når jeg læser nyheder, kan jeg læse om, at vi skal have lukke...[mere]

Følg bloggen: