Del:

I feel it coming

af
19. april 2018

I søndags blev jeg i allerhøjeste grad skubbet ned af stolen af Gud – altså forstået billedligt naturligvis.

Igennem de sidste 5 måneder havde jeg, sammen med en gruppe unge i Vejle-området, arbejdet på at opstarte nogle aften-gudstjenester, som vi har kaldt for Revel – ikke som i revelsben, men som i engelsk med betydningen at være overvældet af glæde. Motivationen for initiativtagerne var en brand for, at unge, som ikke kom i kirke, måtte have et sted at komme i kirke. What’s not to like?

Efter første gudstjeneste i søndags skal jeg indrømme, at jeg nok havde sat overliggeren lidt lavt, da jeg skød på, hvor mange vi ville blive. Vi fandt flere og flere stole frem, i takt med at de godt 200 mennesker fyldte rummet for at fejre gudstjeneste. Og jeg opdagede, at flere havde inviteret deres venner med, også dem som slet ikke var vant til alt det der med kirke.

I dag sidder jeg på kontoret og takker Gud for at have gang i noget vildt. Og så ramte en tanke mig igen. Den har været der nogle gange de seneste 2-3 år, og nu kom den igen: Gad vide, om der ikke er vækkelse på vej? Jeg kan i hvert fald mærke, at noget er på vej.

Noget er på vej

Jeg har indtil nu ikke turde sige det højt, men jeg tror altså, at der er vækkelse om hjørnet. Hvor bred det hjørne, der skal rundes, er, ved jeg ikke. Jeg synes at se både en voksende interesse for tro, men samtidig også en voksende modstand imod den, en form for aggressiv ateisme.

Der er noget på spil i tiden. Noget som jeg tror, bærer et spændende sted hen, og at det er ikke nogen dum ide at kravle op på surf-brættet, hvis bølgen rammer snart.

Til fællesskaberne

Jeres opgave er ikke at holde ting kørende, fordi det har man altid gjort. I skal kun være et fællesskab, gudstjeneste, IMU eller andre bogstavkombinationer, - fordi I oplever, at det er godt at være det.

I skal ikke primært lave fællesskab for formandens skyld. I skal ikke lave fællesskab for mor og fars skyld eller ungdomskonsulenten. I skal lave fællesskab for jeres egen skyld, og dem som endnu ikke har et fællesskab at være i. Og lav så et fællesskab som I synes kunne være fedt at være i. Lav et fællesskab som er så fedt, at I har lyst til at invitere andre med.

Til forkynderne

Tal dansk for alt i verden – ikke missionsk dansk eller jeg-taler-vist-kun-til-kristne-dansk. Tal dansk! Brug aldrig vendinger som: ”I kender jo historien om” eller ”som I nok ved så” eller ”det er jo den gamle lov”. Forkynd altid som om der er gæster, men lad det ikke gå ud over indholdet. Ændre formen og sproget derefter.

Derudover tænker jeg, at det er mega vigtigt, at vi får formidlet, at det der med Gud ikke er noget, der hænger og svæver på tankeplan, men at det har noget med min hverdag og mit liv at gøre. Hvilket alment menneskeligt issue er der på færde, når jeg taler om netop dette emne?

Til den enkelte

Din opgave er den vigtigste. Du er fællesskabets forlængede arme ud, hvor du er. Invitér på livets løs. Tag andre med til det du er en del af. Sådan rigtigt ”kom og se”-agtigt (læs evt. Joh. 1,35-51, hvis du er tvivl om, hvordan). Du skal ikke kunne svare på alt, men det betyder ikke, at du ikke kan gøre noget, som kan betyde alt for et andet menneske. Invitér med alt hvad du kan.

Jeg er de seneste måneder virkeligt blevet overrasket over, hvor mange der rent faktisk har modet til at tage med, når nogen inviterer. Investér din tid og kærlighed i mennesker som du er omkring. Det kan aldrig blive til en ligning, der går i minus.

Guds velsignelse til det derude. Find surfbrættet frem!




13. oktober 2018

Er du klar over, at der er nogen, der ser op til dig? At der er mennesker, der...[mere]

11. oktober 2018

Små frustrationer og gnidninger i menneskelige relationer kan vokse sig store...[mere]

4. oktober 2018

I have been trying to write this for a while but it keeps alluding me. It is...[mere]

27. september 2018

Det er ikke altid vores planer lykkedes. Men nogen gange skal vores planer...[mere]

Følg bloggen: