Del:

Hvorfor være stolt af en andens død?

af
11. december 2015

Hvorfor skal vi være stolte af, at Jesus døde for os, når vi ikke gjorde noget af det, vi kan være stolte af?

Jeg har længe gået og tænkt over det. Hvorfor skal jeg være stolt af, at Jesus døde for mig? At Jesus døde for mig, har mere været en pine, fordi hvorfor skulle han lide så meget for min skyld, når jeg ikke synes, jeg kan gøre noget til gengæld? Hvordan skal jeg kunne være stolt af, at det mest fantastiske væsen, blev tortureret ihjel, og efterladt i helvede af hans far, fordi jeg og mine forfædre ikke kunne gøre det, som vi var skabt til, nemlig at elske Gud over alt andet?

Det giver ingen mening

Men så var det, jeg sad, og læste min aftenandagt for nogle uger siden, da det slog mig. Det giver ingen mening, at Jesus skulle dø for mig, hvis ikke han mente, jeg var det værd. Den der tanke med at vi er nuller, som ikke er noget værd, hvis ikke Jesus kommer foran som et ettal, giver ingen mening! Hvis vi var værdigløst skræl i Guds øjne, så ville han aldrig have sendt Jesus til at dø for os. 

Vi er lidelsen værd

Jesus må altså mene, at vi er uendelig lidelse værd! For det var jo det, han kom ud for, da han blev vores synd, og blev forladt af Gud. Jeg kan blive ved med at prøve at forestille mig, hvor meget kamp og lidelse Jesus kom ud for, og kun blive gladere og gladere. Det eneste jeg ser, er hvor enorm hans kærlighed er til mig, til os. Og lige meget hvor slemt jeg forestiller mig det var, så var det værre, og alligevel mente Jesus, at vi var det hele værd! Derfor vil jeg være stolt af, at han mener, at jeg er så meget værd.

Men hvordan reagerer jeg så på det? Hvis jeg har en sådan kærlighed, fra et alvidende og almægtigt væsen som Jesus, så er min umiddelbare reaktion, at ham ville jeg også være villig til at dø for, fordi hvis jeg har sådan en kærlighed, så har jeg det eneste jeg ikke kan leve uden, nemlig ubetinget kærlighed som varer evigt. 




21. november 2019

Jeg vil godt indrømme, at jeg opsøger det. De ateistiske missionærer, som på...[mere]

24. oktober 2019

Ja, jeg ved, at det er en påstand, som man kan være uenig i. Og jeg kan heller...[mere]

17. oktober 2019

Vi lever i en evalueringskultur, hvor alle mener noget om alt og ofte giver...[mere]

10. oktober 2019

Jeg var barn i ‘90-erne og i min barndom kunne man ikke komme på nogen...[mere]

Følg bloggen: