Del:

"Hvorfor har jeg brug for tilgivelse?"

af
15. maj 2014

Spørgsmålet kom en aften min bibelstudiegruppe havde besøg af Sprint. Vi havde været omkring meget og var netop inde på hvorfor korset har så stor en betydning i vores hverdagsliv som kristne.

”Har du aldrig løjet, stjålet, bagtalt, ikke været næstekærlig?”
- svaret på spørgsmålet kom ret prompte fra en af os ”garvede kristne”. Tanken bag svaret er at det naturligvis er vigtigt med tilgivelse fordi du synder og synden skiller dig fra Gud.

Sprint brød ind og vendte det hele om for os. ”Hvad er vi egentlig kaldet til?”
”følge Jesus” – var der en der svarede ”fortælle om ham” sagde en anden.
- nej, det vi egentlig er kaldet til er at elske! Elske ubetinget, elske guddommeligt.

I Matt. 22, 34-40 stilles Jesus på en prøve: ”Mester, hvad er det største bud i loven?”
”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv.”

Jesus siger det klart og tydeligt, alligevel ville de fleste af os fokusere på synden når vi mødte Sprints spørgsmål. Vi er kaldet til at elske guddommeligt, og fordi, vi ikke formår det, har vi brug for Kristi sejr over døden.

Jeg er begyndt at køre Mountainbike (MTB) og har erfaret en ekstrem vigtig pointe når man kører teknisk svære steder i skoven. I starten kørte tankerne i mit hoved på de ting jeg skulle undgå eller passe på ”jeg vil ikke ramme den sten eller den trærod” og udfaldet var sikker HVER gang – jeg ramte stenen efterfulgt af roden.
Det gik ikke helt op for mig hvad der var galt før en verdensmester i MTB fortalte i et interview på youtube, at det vigtigste ved MTB var at fokusere på hvor cyklen skulle køre - siden det råd går det bedre, jeg falder stadig i det gamle mønster, men det går klart bedre hvis jeg følger rådet.

Min opfordring til dig der læser dette er: Fokuser på Gud, så vil du erfare, at det du er kaldet til kommer mere af sig selv – at elske Gud, din næste og dig selv. Du er kaldet til at elske.  Hvis dit fokus er, at vi skal elske, bliver det svært, fordi det er påtvunget. Endnu værre går det hvis dit fokus er på at undgå synden, hurtigt vil du erfare at synden får overtaget, dine tanker og handlinger handler om at undgå synden mere end at fylde dig med Gud og derfra strømme over med kærlighed.

Lad os hjælpe hinanden, evt med konkrete aftaler der kan hjælpe dig ind i bibellæsning sammen med andre, opmuntre hinanden til at leve det liv vi er kaldet til. Altid med øjnene løftet mod Gud så vi kan styre udenom sten og rødderne i vores liv. Vi vil til tider falde tilbage, så er det med at minde hinanden og os selv om at øjnene skal løftes op mod Gud. Det gælder i alle dele af vores liv.

”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op.” 1 kor. 13, 4-8b




newcomic