Del:

Hvor finder jeg håbet?

af
30. oktober 2020

IMU er en kristen ungdomsbevægelse. Vi er en bevægelse af unge, som ønsker at pege hen på Jesus. Når jeg giver denne blog overskriften ”Hvor finder jeg håbet?”, så ved jeg godt, at dig der læser den allerede, inden jeg har jeg påbegyndt den, nok tænker, at hans svar må være Jesus.

Lad mig bare afsløre det her, mit svar er Jesus, han er verdens håb. 

Men når jeg scroller ned over mit facebook eller instagram feed, så virker det til, at vi mennesker forsøger at finde vores håb i meget andet end Jesus. 

I dag var et af de første opslag fra USA´s tidligere præsident Barack Obama, der udtalte, at han mente, at håbet var, at mange unge var begyndt at stemme til præsidentvalget. Obamas håb var placeret i, at unge efter 4 år med Trump nu var begyndt at efterspørge retfærdighed og sandfærdighed i det amerikanske samfund. I et andet opslag fik jeg at vide, at hvis jeg brugte Zendium tandpasta, så ville mine tænder blive hvide som sne og give mig håb om at have det perfekte smil til en jobsamtale. 

Håb med udløbsdato

Jeg tror, at dig der læser denne blog kender disse opslag eller nogen der ligner det alt for godt.
Der er masser af mennesker, der står klar med et håb til dig, du kan bare vælge. 

Hvad enten du og jeg sætter vores håb til Obama og USA´s unge eller til Zendium tandpasta, så må vi erkende, at håbet til disse ting har en udløbsdato. USA skal til valg igen om 4 år, og Zendium tandpasta mister sin virkning efter kort tid, hvis ikke du køber en ny tube og børster dine tænder. Håbet til mange af de menneskelige ting har en udløbsdato. 

Et evigt håb

Da jeg fortsatte ned af min facebookvæg, blev jeg præsenteret for et opslag fra en stor amerikansk kirke, som havde lavet nogle skilte, man kunne stille i sin forhave. På skiltet stod teksten “This house is filled with HOPE!” 

Det var en fuldstændig fantastisk måde at beskrive vores virkelighed på. Især når man tænker på den virkelighed det er skrevet ind i. Når vi kender Jesus, er vores liv, lige meget hvordan det ellers ser ud, fyldt med håb. Ikke et håb der forsvinder ved næste tandbørstning eller efter et præsidentvalg, men et Håb som er evigt og ægte for alle dem der tror. Det er et håb om en evighed hos Gud, sammen med ham der skabte dig og mig. Det er en virkelighed, også selvom vi ikke altid kan se hvordan der skal ske. For håbet er bundet til Gud, som ved, hvordan det er at være dig, Han kender os, og Han elsker os. 

Så hvor finder du dit håb? Hos Obama? Zendium? USA´s unge? Eller finder du dit håb hos Ham der har al magt – Jesus?




20. november 2020

Har du prøvet at tage fejl? Har du prøvet at få påpeget dine fejl og mærke...[mere]

6. november 2020

Hvad sker der i løbet af fire år i IMU? Faktisk ret så meget! I dette...[mere]

22. oktober 2020

Efteråret er ikke kun trist og mørkt. Det er også stearinlys, en ekstra time...[mere]

15. oktober 2020

Det er så dejligt at kigge indad og ned i min egen navle. Hvad skal jeg nå i...[mere]

newcomic