Del:

Hvor er din fængselcelle?

af
10. november 2018

Min hverdag flyver afsted. På mange måder har jeg det godt. Men alligevel ikke helt. Jeg har overvejet, om vi måske skal kigge mod de forfulgte kristne for at hente støtte til at forstå det vigtigste i livet?

I Danmark har vi det på mange måder godt. Vi kan mødes til IMU uden at frygte vold. Vi kan tage uddannelse, selvom vi er kristne. Vi kommer ikke i fængsel, fordi vi tror på Gud. Sådan er det ikke for alle kristne – langt fra. Mange millioner af vores brødre og søstre oplever stor forfølgelse på grund af deres tro. Det er helt forfærdeligt og vi i den frie verden skal være med til at støtte dem. Men samtidigt kan de også være med til at støtte os.

Åndelig hjælp

Nanna, hvad mener du med, at de kan støtte os? Mange af dem er jo helt vildt fattige, og har det meget svært, hvordan kan de hjælpe mig?  

Jo, det jeg mener er, at jeg på mange måder tænker at trods vores rigdom her i Danmark, så er vi åndelige fattige. Og mon ikke det er den værste fattigdom?

Min erfaring er, at i mødet med den forfulgte kirke får jeg lov til at se mere af, hvem Gud er. For midt i det helt forfærdelige findes mange vidnesbyrd om, hvordan Gud helt konkret griber ind. Hvordan Gud skaber overnaturlig udholdenhed hos mennesker, som bliver udsat for stor forfølgelse. Vi kan høre om, at trods stor forfølgelse, vælger flere og flere at blive kristne. Der er vækkelse.

Frisættende celle

For nyligt blev jeg mindet om noget vigtigt i en video lavet af Open Doors, som hedder ”Byg dig selv en celle”. Vi hører om et møde med en kinesisk kirkeleder, som havde været fængslet i flere år på grund af sin tro. I en samtale med en fra den frie verden spørger han ind til den fyldte kalender hos den frie mand. Den frie mand begynder at svede, på grund af alt det han skal, og pludselig går det op for ham, at han har brug for en celle. For en celle er: Det sted hvor det bare er dig og Gud og intet andet. Den forfulgte havde intet valg, han blev smidt i en fængselscelle. Men med tiden, for det var ikke let, blev det hans største glæde. For livet blev kogt ned til det essentielle – relationen mellem os og Gud.

Sådan en påmindelse har jeg brug for en gang fra tid til anden. Hvad er det vigtigste? Hvad kan jeg ikke leve uden? Jeg kan ikke leve uden Gud. Det kan være så svært at se for mig, som bor i den frie verden, men mine forfulgte brødre og søstre minder mig om den sandhed.

Så lad os bygge en celle til os selv – stedet hvor det bare er Gud og mig.

Hvis du vil se videoen eller andre tanker fra den forfulgte kirke kan du se dem her.




14. december 2018

I en tid hvor vi isolere os mere og mere fra hinanden, har vi brug for at se...[mere]

8. december 2018

Jeg vil gerne dele en hemmelighed med dig. Jeg er noget så absurd som en...[mere]

29. november 2018

Vi har brug for alle slags mennesker, hvis vi vil nå ud til alle mennesker med...[mere]

22. november 2018

I den tid vi lever i, er vi blevet mere opmærksomme på egne følelser og behov...[mere]

Følg bloggen: