---

Hun sagde ja

Deadline for dette indlæg er den 3. juni, og den dato har en særlig betydning for mig. Den 3. juni har min kone og jeg nemlig bryllupsdag, og i år er det 15 år siden, at vi blev gift.

Det kan måske virke som ret lang tid, hvis man er i begyndelsen af 20’erne, og måske lidt svært at relatere til, men når jeg alligevel skriver om dette emne, så er det, fordi jeg faktisk har ret mange IMU-venner på Facebook, som fra tid til anden skriver, at de enten er blevet forlovet eller gift.

Når jeg ser det, glæder jeg mig over det, og når jeg husker det, så ønsker jeg dem Guds velsignelse over deres ægteskab. Ægteskabet kan nemlig være til stor velsignelse.

Det handler om relationer

Det betyder ikke, at det altid er nemt at være gift med et andet menneske, men gennem ægteskabet lærer Gud os hinanden, os selv og ham bedre at kende. Det er i hvert fald min egen erfaring. Ægteskabet handler om relationer.

Selvom det er ved at være en del år siden, så husker jeg, hvor vildt det var, da Anja sagde ja til mig, efter at jeg havde friet til hende. Siden hen sagde vi ja til hinanden i kirken, men hvad var det egentlig vi sagde ja til? Hvad er det egentlig, man siger ja til, når man bliver viet?

Vil du elske og ære hende/ham, og leve med hende/ham i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand/ægtehustru bør leve med sin ægtehustru/ægtemand, indtil døden skiller jer ad? (Vielsesritualet)

Man bliver spurgt om man ”vil”. Ægteskabet er altså et spørgsmål om at ville ”elske og ære” hinanden, om man vil dyrke og pleje relationen med sin ægtefælle. Derfor er der også tale om en ægteskabspagt, dvs. en aftale, der bliver indgået, og hvor man over for mennesker og Gud proklamerer, at man vil hinanden ”indtil døden skiller”.

Gud lærer os kærlighed

Men hvad så på de dage, hvor man ikke har lyst til at være gift? Hvad når hvedebrødsdagene er ovre, og man finder ud af, at ens ægtefælle også er et menneske. Når hun er streng, og han er doven. Hvad gør man så?

Her er ægteskabet en lektion i kærlighed, for her er det, at man må holde fast i det ”vil”, som man sagde i kirken. Det handler om at elske ”i medgang og modgang”. Det handler ikke først og fremmest om følelser her. Det handler om at ville, selv når hun igen glemmer en aftale, eller når han atter smider sit tøj på gulvet.

Det er svært, men Gud viser os, hvad sand kærlighed er, og giver os dermed en god rettesnor for, hvilket sind der må være herskende i vores ægteskabelige liv med hinanden:

Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. (Rom 5,8)

---

---