Del:

Hjælp – De fremmede er her!

af
17. maj 2018

Gang på gang, når jeg læser nyheder, kan jeg læse om, at vi skal have lukke vores grænser. Den skal lukkes helt, så vi har kontrol med hvad og hvem, der kommer ind i landet. Vildsvin, ulve og indvandre er en byrde for det danske samfund, så de skal holdes ude.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om vores velfærdsstat kan håndterer, at der kommer en gruppe mennesker udefra, som har brug for hjælp. Jeg vil heller ikke gøre mig klog på, hvordan man bedst muligt integrerer mennesker i det danske samfund

Men hver gang jeg læser endnu et læserbrev, eller en ny artikel om at vi ikke kan tage imod mennesker der kommer hertil og beder om vores hjælp, at vi ikke har råd til at hjælpe, at vores velfærdsstat er ved at bryde sammen, og danskheden er på retur, fordi de fremmede kommer med andre kulture. Hver gang jeg læser sådan noget, stikker det mig dybt i hjertet.

Danmark for danskerne!

For hvordan kan vi argumenterer med, at vi ikke har råd, når vi lever i et af de rigeste lande i verden? Et land hvor ingen behøver gå sultne i seng, og hvor de fleste har meget mere, end de har brug for.

Hvordan kan vores velfærdsstat være ved at bryde sammen, under presset fra alle de fremmede, når vi har rigeligt med penge til at bygge tunneller til Tyskland, hegn ved grænsen der skal holde vildsvin ude eller smide penge efter det ene IT system efter det andet (der alligevel ikke rigtigt virker)?

Hvordan kan vi argumenterer med, at de fremmede ikke vil integrerer sig, når vi ikke selv vil møde dem i vores hverdag? Når vi ikke selv har nogen interesse i at hjælpe andre med at begå sig i vores samfund.

Jeg har ikke meget forstand på politik. Men ”Et Danmark for danskerne – uden plads til andre end os” er ikke det, jeg ønsker, Danmark skal være kendt for.

Har jeg afvist Jesus?

Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke Jesus ind i alt det her. I verdensdommen (Matt, 25, 31-46) siger han til dem på hans venstre side: ”Gå bort fra mig i forbandede…” ”… Alt, hvad i ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!”.

Spørgsmålet er så, hvordan møder vi Jesus i vores hverdag? Er det gennem flygtningen der bor i byen, som har brug for at være en del af en fællesskab? Er det naboen der har brug for en hjælpende hånd? Eller er det den gamle ensomme dame, der godt kunne bruge en at snakke med? Eller…?

Hvor mange gange har vi mon afvist Jesus ved den danske grænse, med argumentet ”Der er desværre ikke råd til at vi kan have dig boende her”? Eller hvor mange gange er jeg gået forbi Jesus på gaden og har tænkt ”Godt det ikke er mig der lever sådan”?

Jeg har ikke løsningen på de politiske spørgsmål ovenfor. Men jeg ønsker at blive bedre til at møde Jesus i min hverdag. De fremmede, der lever lige udenfor min hoveddør, er alle mennesker, skabt af Gud og uendeligt højt elsket af ham. Om de så kommer fra Syrien, Sydeuropa eller Søndervig er for sig vidt ligegyldigt.

Jeg vil blive bedre til at møde Jesus i min hverdag. Vil du?




25. juni 2019

Jeg elsker sommer – specielt når det faktisk er sommer. Ligesom sidste år, hvor...[mere]

21. juni 2019

Hvorfor er der ikke nogen der gør det? Hvorfor er der ikke nogen der forstår...[mere]

9. juni 2019

Overvej hvordan du kan inviterer en ven med[mere]

6. juni 2019

Der har lige været valg i Danmark, og vi har fået tudet ørerne fulde af, at vi...[mere]

Følg bloggen: