Del:

Har du tid?

af
16. januar 2020

Tid er en underlig størrelse. Vi kan måle tiden med vores ure, men alligevel er den svær sådan rigtig at få greb om. Tiden kan snegle sig afsted, den kan være alt for kort, og nogle gange kan det føles som om, at den går i stå. Men uanset hvordan tiden føles, går den - et sekund af gangen.

Tid er den vigtigste og dyrebareste ressource i vores samfund. Uanset om du er ung eller gammel, rig eller fattig, er din tid utrolig kostbar. Du kan ikke få den tid tilbage, som du har brugt på noget andet, og tiden kan ikke stoppes. 

Derfor er et af de helt store spørgsmål: Hvad bruger du din tid på? 

Hvad er vigtigst?

Der er et ordsprog, der siger, at det man giver opmærksomhed vokser. De ting vi vælger at bruge vores tid på, er også det, der kommer til at fylde i vores liv. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi prioriterer vores tid.

Jeg kan godt blive bekymret, når jeg ser rundt på vores samfund. Rigtig meget handler om at få succes. Mange mennesker bruger en stor del af deres tid på at præstere for at opnå det gode liv. Det kan være i skolen, hvor man helst skal have topkarakterer, på arbejdet - så man kan blive forfremmet, eller i frivillige aktiviteter, så man kan opnå andres accept og få det bedre med sig selv. 

Men er succes virkelig det vigtigste, vi kan opnå i livet? Eller er der noget andet, vi burde afsætte mere af vores tid til?

Hvad er der tid til?

Når jeg kigger på vores samfund, ser jeg en tendens til, at det er godt at have travlt. At have travlt siger noget om dig som person. Det siger, at du er flittig, effektiv og succesfuld. 

”Hvad laver du?” ”Jeg har travlt” ”Med hvad?” ”Det er lige meget… Jeg har jo travlt”.

Det er godt at have noget at tage sig til, at få bestilt noget, at udrette noget med sit liv. Men har du tid? 

Har du tid til at være sammen med mennesker omkring dig? Har du tid til at drikke en kop kaffe med en god ven? Har du tid til at hjælpe den gamle dame over vejen? Har du tid til det uforudsete? Har du tid til at være sammen med Gud?

Jeg vil ikke diktere, hvordan du bruger din tid. Men jeg vil opfordre dig til at tænke over, hvad du bruger din til på, og minde dig om at det, du giver opmærksomhed, vokser.




28. februar 2020

Ja det er muligt at du der læser denne tekst tænker noget i stil med: kalder...[mere]

21. februar 2020

Vores IMU-fællesskab er stedet, hvor vi ikke måles på overfladesucces, og vi...[mere]

14. februar 2020

For nyligt så jeg DR2+’s nye dokumentar, "Sektlederens Hemmeligheder". Den...[mere]

14. februar 2020

For nyligt så jeg DR2+’s nye dokumentar, "Sektlederens Hemmeligheder". Den...[mere]

Følg bloggen: 

newcomic