Del:

Gud skriver smukke historier - bare ikke for mig

af
12. februar 2021

Sådan skulle det ikke have været. Skuffelsen er enorm og fortiden umulig at ændre. Hvad gør man så, og hvad med Gud?

Den optimale verden

Jeg har en yndlingshistorie, jeg godt kan lide at fortælle mig selv. Det er den om, hvordan mit liv skal foregå. Naturligvis er den gennemsyret af urealistiske detaljer og mangler, og uanset hvad har jeg det altid godt. Der sker ingen forandringer, jeg ikke selv har godkendt, og jeg skriver kun det ind, som føles rigtigt. Lykken er en opadgående kurve med forfriskende perspektiver og håb om gode ting, der kun afløses af dybere ro og glæde i mængder. Historien formes ubemærket indeni og anes kun på særlige dage, hvor skuldrene er sænket, téen damper tillokkende op fra koppen, og solen kaster lange stråler helt ind i hjertets dejlige fortællinger.

Virkelighedens verden

Så rammer virkeligheden. Den matcher delvist min historie, som jeg skriver videre på med tilføjelser og justeringer. Nogle gange bliver historien endda bedre end den første, fordi Gud er trofast og konstant overvælder mig med nåde og velsignelser, som jeg desværre for sjældent tager notits af.

Andre gange - de fleste gange - tager historien en drejning, og fortællingen splintres i tusind stykker. Jo værre det er, jo stærkere lagres det i mig. Så fødes en ny historie, som jeg modsat den første er fuldt bevidst om. Den bliver til larmende højtlæsning, som overdøver min ellers gode hverdag med budskaber om skuffelser og sorg, der ingen ende vil tage. Jeg overdriver ikke - nogle gange er verden simpelthen et ondt sted. Du har sikkert også prøvet at kaste hele den ophobede smerte i ansigtet på Gud og pege bebrejdende på ham. Det er hans skyld det hele. Han greb ikke ind trods de fine løfter. Jeg er hans barn, og alligevel lod han disse ting ske. Jeg er dybt såret over ham. Mine venner og mange folk i Bibelen vidner om det samme. For mig ender frustrationerne i et kæmpe “HVORFOR Gud?!”, når han nu er godheden selv og med lethed kunne have skrevet et smukt kapitel i min livshistorie i stedet.

Lykkens verden

“Mange spørger: ‘Hvem lader os opleve lykke?’” siger David i Sl 4, og dem er jeg en af. Men jeg ved, at hvis ikke Gud overtager historien, forsvinder alt mit håb om lykke i livet, også håbet om blot en grad af okay-hed. Af erfaring konstaterer David, at Gud står bag intet mindre end den største glæde i hjertet. Jeg tror ham, men der er jeg ikke altid. Jeg kan ikke uden videre acceptere en andens konklusion, for smerten over den bristede historie forsvinder ikke bare. Det er en proces, der viser mig et mere sandt billede af Gud og verden omkring os. Så for nu kan jeg låne nogle andre ord fra David: “Du har set det, Herre, vær ikke tavs, Herre, hold dig ikke borte fra mig” (Sl 35). Gud ved godt, hvad der foregår, og er ikke fjern fra mig. Det er ren genoplivning af mit håb om, at det hele alligevel ender godt.




newcomic