Del:

Gud gennem kroppen

af
4. december 2020

Vidste du godt at Gud elsker sport? Faktisk elsker han at være sammen med dig, også når du spiller brætspil, strikker, læser bøger eller ”you name it”! Bare han kan få lov at være sammen med dig. For mig, har det været vildt at forstå at Gud faktisk elsker sport ligeså meget som mig.

Min passion

Jeg har ALTID elsket sport og finder ro og glæde gennem at bevæge mig. Om det har været køre mountainbike ned af en alt for stejl bakke, forstuve begge mine fingre til amerikansk fodbold træning, da jeg spillede alt eller intet kamp mod OB eller nu hvor det mest går med badminton mod min fætter. Om det er drømmen om at blive professionel eller blot for at hygge, har jeg tidligere altid følt sporten som en del af mit liv hvor Gud var med, men ikke sådan rigtigt alligevel. Men sådan er det faktisk ikke. 

Gud elsker sport

Jeg har lært hvor meget Gud elsker kroppen. Jeg elsker at stå op når jeg lovsynger for at prise ham med hele min krop, sjæl og sind. Hvor er det fantastisk! Hvis jeg løber en tur vil Gud med. Hvis alt er på spil er Gud med. Han vil mig og dig så meget at uanset hvad du går op i så er han der. Vi er ikke kun kristne når vi mødes og hører Guds ord mens vi drikker kaffe! Vi er også kristne sammen når jeg tackler en af mine fodboldkammerater i en glidende, så han ryger ind i banden – selvom det nok ikke er så smart… Altså kan vi tage Gud med ind i hele livet. Vi kan være kristne hvor vi er – uanset hvad vi kan lide. Det er faktisk ret fantastisk når man tænker over det.

Du er ikke alene

Derfor har jeg lyst til at opmuntre dig hvis du føler dig alene i din sport eller ikke føler at Gud sådan helt rigtigt er med. Vi er sammen om dig og dit liv i det kristne fællesskab, og ikke nok med at Gud er med, så vil han også gerne være det. Ikke bare fordi han elsker dig, han elsker den sport han har været med til at skabe. Det er altså hele livet vi tager med ind i missionshuset. Alt hvad du har at komme med, kan du tage med. Det er en udfordring nogle gange, men hvis vi ikke tør at gøre det, er vi i fare for kun at kende Gud gennem ånden. Gud er så meget mere end bare ånd. Han er med i både krop, ånd, sjæl og sind. Og heldigvis for det.  




newcomic