Del:

Grib anledningen

af
23. marts 2018

Et par år er gået med kamera i ryggen. Jeg er blevet filmet i mange forskellige situationer, og har svaret på mange forskellige spørgsmål. Ønsket har været at pege på Jesus for den danske befolkning.

Mandag d. 26. marts kl. 21.30 blev første, af fire, afsnit af dokumentaren “Jesus’ unge soldater” vist på DR3. Vi er fire kristne unge, som har inviteret den meget rare Lisa ind i vores liv med et lækkert kamera. Hun har været med os i skole, på Å-festival, Mørkholt, skateboard og i vores kristne fællesskaber.

Jeg drømmer om, at dokumentaren kan være med til at nedbryde nogle fordomme og kristne. Men først og fremmest håber jeg, at den kan være med til at sætte Jesus på dagsordenen i Danmark.

Vi har fortalt vores historie, vores vandring med Gud, men vi ved også godt, at der er meget mere at sige. Der er sikkert også emner, du tænker anderledes om, end den vinkel vi kommer med i dokumentaren.

Den unødvendige dokumentar

Lisa startede dette projekt, fordi hun aldrig havde mødt en kristen. Først da hun kom på HTX, mødte hun en kristen for første gang. Hun blev nysgerrig og ville vide mere. Den nysgerrighed er nu endte ud med, at hun har lavet en dokumentar, fordi hun gerne vil vise det usete – hun er for vild!

Men egentlig ville det jo være fedt, hvis det slet ikke havde været nødvendigt at lave dokumentaren. Tænk hvis alle mennesker i Danmark havde en ven, som fortalte dem om Jesus, og hvilken forskel Jesus gør i deres liv.

Vil du fortælle videre?

Vi har fortalt noget af vores historie. Jeg håber, at du griber anledningen til at fortælle din historie til dem, som ikke har mødt Jesus endnu.

Tænk hvis der kommer en dag, hvor alle i Danmark har en ven, som fortæller dem om Jesus. Fortæller dem, at Jesus har så stor kærlighed til mennesker, at han ofrede sit liv for dem, så alle mennesker kan være med til den vildeste fest i himlen. En fest med en masse kaffe og smøger som ikke er usunde.

Hvordan vil du starte snakken, der hvor du er? Skal du invitere dine venner med hjem og se et afsnit?

Vi har gjort det bedste vi kunne, for at vise et billede af hvem vi er, og hvem Gud er. Jeg håber at du synes det er lykkes, og at du vil tage snakken videre med dine venner.

Jeg ber om, at Gud må bruge dig, lige præcis ind i det her!




21. november 2019

Jeg vil godt indrømme, at jeg opsøger det. De ateistiske missionærer, som på...[mere]

24. oktober 2019

Ja, jeg ved, at det er en påstand, som man kan være uenig i. Og jeg kan heller...[mere]

17. oktober 2019

Vi lever i en evalueringskultur, hvor alle mener noget om alt og ofte giver...[mere]

10. oktober 2019

Jeg var barn i ‘90-erne og i min barndom kunne man ikke komme på nogen...[mere]

Følg bloggen: