Del:

Giv os kirken tilbage

af
12. oktober 2017

Gør vi det overhovedet rigtigt? Det spørgsmål har jeg godt nok stillet mig selv mange gange siden jeg for 2 uger siden kom hjem fra en inspirationstur til Des Moines, Iowa. Gør vi det rigtigt – altså IMU?

Spørgsmålet dukkede for alvor op, når jeg af alle kræfter forsøgte at forklare, hvordan i alverden vi har indrettet os i Danmark med folkekirke, foreninger, græsrodsbevægelser, frivilligt arbejde, smågrupper og alt ind imellem.

Det blev tydelig for mig, at vi i al min IMU-tid ofte lavede fællesskab for os selv. Vi lavede et IMU fællesskab for os, som nu havde kontakt med Indre Mission. Og hver sommer håbede vi, at der kom nok hjem fra efterskole, så vi kunne køre videre med nok spillere på holdet. Vi havde ingen forventning om, at der skulle komme unge fra byen med, og slet ikke at kirken skulle kunne komme i kontakt med nogle, som havde brug for netop vores fællesskab. Vi lavede fællesskab for os selv.

Hvad ville der ske?

Jeg tror, at vi gør en masse ting rigtige, når vi laver IMU, men jeg tror ikke, at det er godt, at vi mange steder har mistet vores kirkeidentitet. Hvad ville der ske, hvis vi rent faktisk tog kirken tilbage, som det sted, hvor vi hører hjemme? Hvad ville der ske, hvis vi i IMU begyndte at se os selv, som kirkens arbejde, som en klynge der arbejder ud fra den lokale kirke? Hvad ville der ske, hvis Grindsted IMU kaldte sig selv for Grindsted kirkes unge og holdt de 3 første aftener i kirken ved siden af missionshuset?

Vil man miste IMU identitet? Ja lidt, måske. Vil man genvinde sin kirkeidentitet? Ja, måske. Ville det være nemmere for unge at blive en del af vores fællesskaber jo tydeligere connection med den lokale kirke vi har? Det tror jeg faktisk.

Dørtrinnet til folkekirken er nemlig af eller anden årsag mindre end missionshuset - for 50 år siden var det omvendt. Mon ikke det er på tide at komme tilbage til kirken, hvor folk ikke så let snubler over dørtrinnet inden de kommer ind?

Til præsten

PS: Er der et par præster, der læser med, så lad endelig det her være en opmuntring til tydeligt at se og vise, at IMU i jeres by er en del af kirkens lokale arbejde. Det kan bl.a. gøres ved aktivt at begynde at opmuntre unge til blive en del af et fællesskab – og en sådan god lokal mulighed kunne staves med 3 bogstaver: IMU.




25. juni 2019

Jeg elsker sommer – specielt når det faktisk er sommer. Ligesom sidste år, hvor...[mere]

21. juni 2019

Hvorfor er der ikke nogen der gør det? Hvorfor er der ikke nogen der forstår...[mere]

9. juni 2019

Overvej hvordan du kan inviterer en ven med[mere]

6. juni 2019

Der har lige været valg i Danmark, og vi har fået tudet ørerne fulde af, at vi...[mere]

Følg bloggen: