Del:

For fællesskabets skyld

af
11. april 2014

Jeg gider ikke rigtig afsted i aften! Jeg har så mange lektier. at jeg bliver nødt til at blive hjemme fra IMU i aften!

Jeg ved ikke om du selv har sagt disse sætninger. Men hvis du ikke har, så har du nok tænkt dem, eller i det mindste hørt dem før.

Og er der egentlig noget galt i at sige det? Jeg er jo ung, med en fyldt kalender, og de andre vil sikkert ikke lægge mærke til at jeg er væk...

Hvis du tænker dette så vil jeg gerne sige: PAS PÅ!.

Og der er flere grunde til at jeg gerne vil sige pas på.

For det første vil jeg sige pas på for fællesskabets skyld. Fordi hvor er der et åbent kristent fællesskab, som har en stor frimodighed og deler liv og bibel med hinanden? - Det er der hvor dem som kommer er engagerede og trofaste. Kommer du kun hver 3 uge til IMU, vil fællesskabets frimodighed blive mindre. Der vil blive delt mindre med hinanden da man ikke er lige så ”tætte”.

For det andet vil det gå ud over dig selv. Det vil det fordi du ikke lige så regelmæssigt for forkyndt Guds ord på den måde du får det til IMU. Du vil ikke få lige så mange snakke og vidnesbyrd på Guds storhed og indgriben. Sker det vil motivationen for at komme afsted i næste uge blive mindre.

Og for det sidste vil jeg sige pas på, for Guds skyld. Gud har en plan med dit liv. Gud har en plan med IMU som fællesskab. Men Gud har nemmest ved at kommunikere med dig hvis du regelmæssigt er i kontakt med ham. (Også ud over den ene IMU aften om ugen selvfølgelig)

Så næste gang du tænker at du vil blive hjemme for IMU, så tænk: Det kan godt være jeg ikke tror jeg får noget ud af aftenen. Men så tag afsted alligevel. Om ikke for andet, så for fællesskabets skyld. IMU har brug for dig! Og hvis du kommer trofast, vil jeg påstå at fællesskabet bliver bedre, mere åbent og frimodigt. Gud vil blive glad for at du prioriterer tid til ham – og i sidste ende tror jeg faktisk også at du bliver glad for det.




newcomic