Del:

Fællesmøde = Friaften?

af
10. oktober 2014

Mange unge i missionshusene rundt om i landet nedprioriterer fællesmøderne. Hvordan ser fremtiden ud for Indre Mission, hvis ikke der skabes relationer mellem aldersfællesskaberne?

Hvordan ser IM ud om 10 år?

Er du en del af IM om 10 år?

Jeg ved ikke, om du har stillet dig selv disse spørgsmål, eller om du er en af de IMU'ere, der modbeviser den indledende påstand. Måske deltager du i alle fællesmøderne?

For et par uger siden faldt jeg i snak med en person som fortalte, hvordan han og en ven var blevet inviteret med i en bibelgruppe, da de var 13-14 år gamle. Det var sidst i 70'erne, og dem der havde inviteret dem med var ca. 30 år. Der var altså tale om et spænd på 13-30 år i bibelgruppen, og han fandt dette meget givende.

Man finder ikke ret mange steder i dag, hvor der er et lignende aldersspænd. Der er en tendens til, at vi samler os med ligesindede – eller rettere lige-gamle, og vi nedprioriterer fællesskaberne på tværs af aldrene som fx fællesmøderne.

IMU er IMs fremtid

Der er en fare ved dette, så vidt jeg kan se, for hvordan skal jeg som ung nogensinde kunne se mig selv i et IM-fællesskab, hvis aldrig jeg har snakket med nogen derfra?

Nu kunne det lyde som om, at jeg er en konservativ gammel mand der bare taler for, at alt skal blive ved med at være, som det altid har været. At IMU'ere skal rette ind efter IM's "sådan plejer det at være", men det er faktisk ikke tilfældet!

Hvad jeg prøver på at sige er, at du som IMU'er er IM's fremtid. Det er dig, der skal være med til at forme, hvad IM er og bliver både lokalt og bredere ud, og hvis du ikke kan se dig selv i IM om 10 år, så må du tage arbejdshandskerne på og megafonen i hånden og gøre noget ved det:

  • Lad IM'erne vide, hvad du synes, der skal ændres, hvis du skal blive ved med at bakke op.
  • Kom med ideer og tag fx initiativ til fællesarrangementer, hvor I på tværs af alder kan være sammen.
  • Arbejd for medvandrertanken i dit missionshus.

Fortsæt selv listen, for husk:

IMU er IM's fremtid!

 

Daniel er ungdomskonsulent i Region Midt.

Læs mere om ham her.




21. juni 2018

For nyligt kørte jeg på motorvejen, da min bil pludselig tabte fart, og jeg til...[mere]

7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

Følg bloggen: