Del:

Er IMU et døende fællesskab?

af af Søren Aalbæk Rønn
30. august 2014

Når jeg er rundt i landets IMU afdelinger for at forkynde, så spørger jeg ofte hvor mange af de fremmødte, der er opvokset i kristne hjem. Som regel rækker alle hånden op.

Hvad skal det kristne fællesskab?

På dette års Påskelejr, som afholdes af KFS i påskeferien, havde jeg en skelsættende oplevelse. Taleren lørdag aften indledte sin forkyndelse med, at bede alle som er kommet i kristne sammenhænge længere end fem år, om at rejse sig op - Jeg kunne ikke umiddelbart se nogen blive siddende… Så sagde han: ”Jesus har efterladt én missionsstrategi; Disciple som skaber disciple.” Og så gik han i gang med sin forkyndelse, som om intet var hændt. Men noget var hændt, for det er blevet dels en ærgrelse og en motivation for mig siden.

Det har fået mig til, at stille spørgsmålstegn ved hvad de kristne fællesskaber kan og gør. Hvorfor kommer jeg i et kristent fællesskab? Vi burde vel mødes til IMU, for at opmuntre og opmuntres til liv med Kristus? Og et liv med Kristus hænger uløseligt sammen med et liv i mission. Eller hvad?

For mig, tjek. I mig, tjek. Igennem mig?

Det er godt og trygt, at være sammen med andre kristne. Men det kristne fællesskab bliver problematisk, når vi bruger al vores fritid med andre kristne. Jeg talte med en Etiopisk præst i foråret, som havde oplevet stor vækkelse. En undersøgelse viste, at 98% af de nyomvendte i hans kirke var kommet til tro via en kristen ven. Tonny Dall Sørensen skrev i en tidligere blog, at vi skal danne modkultur. Denne modkultur må ikke kun indebære negativ modkultur, så vores venner ser hvad vi siger nej til, men må nødvendigvis også indebære en positiv modkultur, hvor vores venner ser Jesu barmhjertighed, gæstfrihed, gavmildhed, tålmodighed og kærlighed. Jesus lever nemlig ikke blot for mig og i mig, men han lever igennem mig.

Kærlighed og nød for andres frelse

Min bedstefar har fortalt mig overvældende historier, om mennesker som kom til tro da han var ung. Hans guldkorn til mig i den sammenhæng var, at kærligheden rækker længere end bebrejdelserne. Jeg håber, at jeg fremadrettet vil møde flere nyomvendte i IMU. Det kræver engagement i vores venskaber med ikke-kristne. Min præst sagde til en gudstjeneste en dag: ”Et fællesskab som har nok i sig selv, er et døende fællesskab.” Og med det in mente spørger jeg; Er IMU et døende fællesskab? 

Søren er fritidsforkynder i IMU. Til daglig læser han teologi på Menighedsfakultetet.

Læs mere om ham her.




21. juni 2018

For nyligt kørte jeg på motorvejen, da min bil pludselig tabte fart, og jeg til...[mere]

7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

Følg bloggen: