Del:

Er du pionér? – version 2.0

af
6. november 2020

Hvad sker der i løbet af fire år i IMU? Faktisk ret så meget! I dette blogindlæg samler jeg tråden op fra et indlæg, som jeg skrev i september 2016: Er du pionér?

Jeg drømmer stadig

”Jeg har en drøm om, at nye små IMU-fællesskaber opstår i Danmark, fordi disse er med til at skabe medejerskab og frimodighed på en anden måde, end de store kan. En effekt af dette vil også være, at IMU kommer til at dække et større geografisk område, og dem, der ikke har muligheden for at køre, vil stadig have muligheden for at komme i et kristent fællesskab.”

Sådan skrev jeg dengang, og det står jeg stadig ved. Hvor kunne det være fedt, hvis endnu flere tog mod til sig og dannede nye IMU-fællesskaber af den ene eller anden art, så endnu flere unge kan få muligheden for at mødes om og med Kristus.

Siden 2016…

Dengang var vi på en måde i en dal. Fra 2011 til 2016 var der blevet lukket 19 IMU-fællesskaber, men siden er der sket noget fantastisk! Vi har set, at nye fællesskaber er dukket op. Nogle er af klassisk karakter, som fx Jelling IMU, Vorgod-Barde IMU og Bramming IMU, mens andre har en anden karakter, som fx gamergruppen King Above Kings.

Det er virkelig dejligt at se, at der spirer nyt frem rundt omkring, og jeg må bare sige, at vi ansatte glæder os helt vildt over, hvad vi ser.

Tilbage i 2013 blev IMU-netværket lanceret, og der åbnede man for flere muligheder at organisere sig på. Nu kunne man være en IMU-gruppe eller være tilknyttet netværket. Der er med andre ord forskellige løsninger, hvis man vil mødes som fællesskab, og jeg vil bare opmuntre til at benytte sig af disse muligheder.

IMU-fokusset

Som noget af det allernyeste, så er lanceringen af det nye fokus også med til at pege på vigtigheden af det kristne fællesskab. Fællesskabstanken gennemsyrer hele fokusset, og særligt første fokuspunkt (”IMU vil være aktive fællesskaber af unge”) er med til at sætte dette på dagsordenen.

En af de målsætninger, som hører til dette fokuspunkt lyder nemlig således: ”Vi vil skabe mangfoldige mødeformer, fordi IMU er for alle slags unge.”

Og et andet mål lyder: ”Vi vil højne fokus på smågrupper, fordi vi tror på ægte og facadefri fællesskaber.”

---

Så… hvad er der sket siden 2016 i IMU?

Rigtig meget og det tegner godt for fremtiden.

Opfordringen lyder endnu: ”Er det dig, der skal være med til at starte en ny IMU op? Er du pionér?”

Vi vil gøre alt for at bakke jer op, hvis I bare tager det første skridt.

 

Bloggen "Er du pionér?" kan findes HER




20. november 2020

Har du prøvet at tage fejl? Har du prøvet at få påpeget dine fejl og mærke...[mere]

30. oktober 2020

IMU er en kristen ungdomsbevægelse. Vi er en bevægelse af unge, som ønsker at...[mere]

22. oktober 2020

Efteråret er ikke kun trist og mørkt. Det er også stearinlys, en ekstra time...[mere]

15. oktober 2020

Det er så dejligt at kigge indad og ned i min egen navle. Hvad skal jeg nå i...[mere]

newcomic