Del:

Er du også træt af alle de andre…?

af
21. juni 2019

Hvorfor er der ikke nogen der gør det? Hvorfor er der ikke nogen der forstår min geniale idé? Hvorfor har vi ikke mere bøn? Hvorfor gør vi ikke noget mere ud af møderne? Hvorfor er vi ikke i mission? Hvorfor...?

Indrømmet! Jeg kender det fra mig selv. Jeg kan blive så frustreret over alle andre. De andre gør det ikke godt nok. Hvorfor sker der ikke noget mere? Hvor er alle de folk, som skal hjælpe med min geniale idé? Jeg kan så nemt blive frustreret over mit fællesskab, og jeg kan næsten tænke, som Jesus gør i Markusevangeliet kapitel 9, 19: ” Hvor længe skal jeg holde jer ud? ”

Måske tænker du også sådan om nogle af de andre i dit fællesskab? Jeg møder i hvert fald nogen gange nogle IMU’er, som er frustreret over IMU. Man synes ikke, at der er nok mission, eller der er ikke nogen som tager imod de nye, eller der bare ikke er nok sociale aftener eller…

Til dig, som har det på denne måde vil jeg sige: Fedt at du har opdaget, at der er noget, der kan gøres bedre - hvad vil du gøre ved det?

For hvis sådan nogen som dig og mig bare bliver ved med at brokke os, mon ikke Jesu udbrud også er vendt mod os, ” hvor længe skal jeg holde jer ud? ”. For hvad hjælper brok, når vi er kaldet til at elske mennesker omkring os? Hvad hjælper det, at vi er opgivende over for andre, når Gud fortæller os, at kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt? Os som er nogle brokkehoveder en gang imellem, må lære af Guds kærlighed, også selvom vores ønsker kan være meget fromt og godt.

Du er svaret

Jeg har en udfordring til dig, som kan blive frustreret, fordi du faktisk drømmer om at se vækkelse og gode fællesskaber, men ikke altid oplever det. VÆR SVARET! Hvis du ikke synes der er nogen, der hilser på folk, så hils. Hvis du ikke synes, der er nogen der fortæller om Jesus, så fortæl. Og inviter folk med ind i dine tanker, så de frivilligt kan arbejde med på det, du har opdaget. Sådan nogen som os, som nogle gange brokker os, vi må tage vores egen brok seriøs og selv være dem, der går foran. For Gud har lagt en brand i os, og den skal vi ikke slukke, men vi skal heller ikke slukke de andres brand ved at brokker os over dem.

Et princip jeg prøver at udleve er: Hvis jeg ikke selv kan/vil være svaret på mit brok, skal jeg simpelthen bare lukke munden, og have tillid til Gud har styr på det og vil sende en anden.

Undskyld

Hvis du er en af dem, som ikke brokker dig, men er blevet dyb såret over sådan en som mig, vil jeg sige: UNDSKYLD! Det er ikke fordi, vi vil såre! Nogen af os er idealister og drømmer stort, men i vores idealisme glemmer vi kærligheden. Vi har brug for dig til at minde os om Guds kærlighed til os, og at det han først og fremmest ønsker vi skal, det er at elske.

For dybest set så er det Gud, vi må gå til. Han kærliggør. Han udruster. Han sender. Og han tilgiver når vi fejler i ikke at elske Gud og mennesker.




25. juni 2019

Jeg elsker sommer – specielt når det faktisk er sommer. Ligesom sidste år, hvor...[mere]

9. juni 2019

Overvej hvordan du kan inviterer en ven med[mere]

6. juni 2019

Der har lige været valg i Danmark, og vi har fået tudet ørerne fulde af, at vi...[mere]

21. maj 2019

Kender du det at have god tid og så alligevel komme for sent, fordi du i...[mere]

Følg bloggen: