Del:

Ensomhed

af
19. februar 2021

Hvis nogen havde spurgt dig om det for et år siden, hvad havde du så svaret?

Men ligegyldigt hvad du så havde svaret for et år siden. Så er jeg sikker på, at vi alle, efter et år med Corona, har fået en anden forståelse for at mange føler sig ensomme i dag. Corona er en ekstraordinær situation. 

Fællesskaberne er vigtige.

Det er selvfølgelig en helt ekstraordinær situation, og vi håber alle, at tallene ser helt anderledes ud allerede nu, hvor vi gradvist er begyndt at åbne samfundet igen. Ensomhed er en helt naturlig reaktion, og selvom den er ubehagelig, så er den ikke farlig, så længe den ikke bliver stabil over længere tid.

Gode og trygge fællesskaber er den bedste medicin mod følelsen af ensomhed. Hvis vi skal undgå, at den akutte stigning i andelen af ensomme unge for lov at vare ved, så skal vi altså sikre en god (gen)etablering af ungdomsfællesskaber i hverdagen.

IMUs fællesskaber er stærke fællesskaber, og det er virkelig fantastisk at se, hvordan mange af jer der mødes på afstand, på trods af pandemien. Tak for den iderigdom I alle udviser. 

En af de ting vi sammen skal være opmærksomme på, er at de unge der før pandemien var en del af vores fællesskaber, får invitationen til at være med igen. 

Jeg tror der kan ligge en fare i at komme til at glemme dem, der i forvejen måske kun kom engang i mellem i IMU. Der er derfor vigtig, at I rundtomkring gør jer overvejelser om, hvordan I kan række ud til alle i fællesskabet.
Enhver speciel situation kræver, at man har gode sparringspartnere. Jeg vil derfor klart anbefale, at I tager fat i jeres ungdomskonsulent og får en snak med ham eller hende om hvordan I kan holde kontakten, og åbne fællesskaberne på en god måde når det bliver muligt. 

Det bliver godt igen! 

Måske har du hørt den sætning før. Den hentyder til at nogen ved noget, om at på et tidspunkt så bliver det godt igen. Ja det ved vi faktisk! Ikke alene kommer der en dag, hvor denne her pandemi stopper. Der kommer også en dag, hvor Gud vil gøre alting nyt. Som kristne kalder vi tanken om Guds gode dag for herlighedshåbet. Herlighedshåbet handler om at der på trods af udfordringer og problemer, vil komme en dag hvor Gud vil fjerne alt det syge og svære i verden. Gud vil gøre op, ikke bare med pandemier, men med den grundlæggende ondskab som er i verden. Gud vil frelse, det er vores håb og virkelighed, når vi er kristne. På den dag skal alt blive godt, og alle der tror på Jesus som deres frelser bliver frelst. 

Vi ved ikke hvornår den dag kommer, men vi ved at den kommer! Vi ved at det bliver godt igen – det har Gud lovet os, og Gud holder altid det han lover! 




newcomic