Del:

En forvirret ungdomskonsulents bekendelse

af
20. september 2018

Jeg vil gerne gå til bekendelse. I ægte Bjarne Riis stil vil jeg gerne overfor jer alle undskylde, at jeg ikke har styr på mit liv.

For pinligt kort tid siden skulle jeg være sammen med Øster Snede IMU, hvor jeg havde sagt ja til at komme og forkynde. Det var første af to gange, jeg skulle besøge missionhuset Klippen, hvor jeg senere på efteråret også skulle holde en fællesaften. Jeg er i god tid, mens jeg kører - lige indtil telefonen ringer!

Stærk ned af bakke

Det er selvfølgelig ingen bedre end mødelederen, som lige vil høre, hvor jeg bliver af. Jeg mærker straks koldsveden antænde, og ved med det samme, at min kalender har løjet om starttidspunktet. En fejl, som den grundige mødeleders email ugen før rent faktisk havde gjort alt for at rette.

Jeg spørger dog, om de allerede starter nu, selvom jeg selvfølgelig godt kender svaret. Røret lægges på, og jeg sidder og hopper lidt i bilen i håb om, at jeg på magisk vis kan komme hurtigere til Øster Snede uden at køre for stærkt.

Da jeg ankommer til missionshuset, er min første tanke: ”puha, der er mange biler”. Og straks melder tanken sig: har jeg også byttet rundt på IMU-aftenen og fællesmødet? En mistanke, som bliver bekræftet, da jeg stikker hovedet indenfor og finder en mødesal, som er fyldt til bristepunktet.

Jeg lister pinligt berørt ind bagved og står musestille, mens mødelederen færdiggør bønnen for aftenen – Halvt bedende, og halvt i færd med at planlægge et comeback, når jeg skal på. Al min planlægning bliver dog sat på standby, da mødelederen pludselig beder for aftenens taler Heinrich. ”What? Har jeg skrevet helt forkert? Skulle jeg slet ikke være i Øster Snede? Hvordan bakker jeg ud af rummet igen? Hvor skulle jeg egentligt være?”

Tankerne flyver igennem hovedet på mig, da døren bagerst pludselig går op og 2 IMU’ere stikker hovedet ind og vinker til mig.

Kender du det?

Det viste sig, at det kun var tidspunktet, som var forkert, og at IMU bare holdt til et andet sted i missionshuset.

Du kender nok ikke situationen, hvor alt glider ud af dine hænder, og du ikke har styr på en skid. Men skulle du en dag gøre, så må du vide, at du dermed stiller dig i rækken af mennesker, som har fejlet mange gange før dig.

Ingen af os kan leve op til at skulle være perfekte, så giv slip på din perfekthed. IMUs ungdomskonsulent kan ikke engang finde ud af at køre til et møde i Øster Snede. Ingen af os er perfekte, så slap af.

Det er måske heller ikke så vigtigt. Det er i hvert fald langt vigtigere, at du er i familie med ham, som er perfekt. Gå mere op i det, end om du får dine 12-taller, får sat den perfekte frisure eller skabt det perfekte liv på diverse flader.

Ikke engang den perfekte andagt til IMU er værd at gå mere op i. Den perfekthed vare kun en tid, og den har aldrig været stærk nok til at tilfredsstille noget menneskes hjerte. Så giv slip, hvis du kender ham, som rent faktisk er perfekt.




7. februar 2019

Mennesker er forskellige. Vi er skabt i Guds billede, og det betyder, at han er...[mere]

7. februar 2019

I sidste uge deltog jeg i et nyt program ”TABU” på P3. Her mødte jeg to...[mere]

24. januar 2019

Vi skal ikke dømme mennesker, men vi skal bedømme om et menneskes forkyndelse...[mere]

24. januar 2019

Jeg må indrømme, at det chikanerede mig voldsomt, at jeg var så enig med Torben...[mere]

Følg bloggen: