Del:

En blog om kasser

af
16. marts 2020

For et halvt år siden, skulle min kone og jeg flytte i rækkehus. Hele vores gamle lejlighed blev pakket sammen, og mange ting blev pakket i kasser, så vi nemt kunne transporterer dem.

Med god hjælp fik vi pakket nogle små kasser med bøger, så kasserne ikke blev for tunge til at løfte. Der blev pakket nogle store kasser med køkkengrej, så vi ikke skulle gå så mange gange med det. Nogle ting blev ikke pakket i kasser, fordi de var for store og andre ting kom ikke i en kasse fordi de var skrøbelige, og skulle transporteres i hånden.

Da alle tingene var transporteret til vores nye rækkehus, begyndte vi at pakke tingene ud af kasserne igen, og give dem en plads i vores nye hjem.

Kasser er praktiske

Hvor vi jeg hen, med denne fortælling om kasser og flytning? Har jeg overhovedet en pointe?

Ja det har jeg. Jeg tror at kasser er en god ting. Det er godt at kunne putte nogle ting i en kasse, hvis man vil passe på dem mens man flytter. Det kan også give mening at putte ting i kasser hvis man vil sorterer dem og holde orden.

Men hvis tingene bliver i kasserne, har de sjældent nogen værdi for ejeren. Det ville være utroligt bøvlet hvis mine bøger stadig stod i flyttekasserne, for jeg ville ikke kunne finde den bog, jeg gerne ville læse. Jeg ville heller ikke have nogen glæde af mit køkkengrej, hvis det bare stod i de kasser, vi flyttede det i. Nej det er først når tingen kommer op af kasserne, og får deres rigtige plads, at man rigtig får glæde af dem.

Troen i kasser

Ligesom vi kan putte ting i kasser, tror jeg også vi kan komme til at putte hinanden, eller vores trosliv i kasser. Selvom kasser kan være praktiske praktiske, tror jeg alt for ofte, vi kommer til at bruge dem forkert.

Vi har rigtig mange forskellige kasser, vi putter troen ned i. Vi har en kasse med dem der godt kan lide at stå op til lovsang, en til dem der elsker orgelmusikken i kirken, en til dem der syntes det er rigtig spændende at nørde, og en til dem der får mest ud af at snakke med en ven. Vi har kasser med mærkater som ”Et rigtigt andagtsliv”, ”Et godt møde” og ”Rigtig forkyndelse”.

Det kan i nogle tilfælde være meget godt at dele ting op i kasser. Hvis vi vil beskrive nogle tendenser i vores fællesskaber, eller hvis vi vil lave en guide til et eller andet bestemt, giver kasserne rigtig god mening. Problemet er bare, at vi nogle glemmer at tage tingene op igen.

På den måde begrænser vi os selv, og hinanden, i at leve et kristent liv, og vi begrænser vores relation til Gud. Hvis en andagt kun kan være på en bestemt måde, eller lovsang kun kan synges på en bestemt melodi, hvis forkyndelse kun kan følge en ganske bestemt form, og vores møder kun kan have en bestemt struktur, begrænser vi Gud til være i vores egen lille boks. Samtidig kan vi bruge vores bokse til at slå os selv, og hinanden, i hovedet, når vores liv ikke stemmer overens med kassen ”det perfekte trosliv”.

Lad os stoppe med at putte troen i kasser, og i stedet pakke den ud og finde ud af hvor fantastisk mangfoldig den er. Lad os undersøge den, og sammen glæde os over de uendeligt mange måder Gud taler til mennesker på, og hvor uendelige mange måder mennesker får love at møde Gud på.




27. marts 2020

PÅSTAND: Bibelen består af en lang række tekster, som er skrevet ind i en...[mere]

9. marts 2020

Jeg møder nogen gange nogle folk, som oplever, at der ikke rigtigt sker noget i...[mere]

28. februar 2020

Ja det er muligt at du der læser denne tekst tænker noget i stil med: kalder...[mere]

21. februar 2020

Vores IMU-fællesskab er stedet, hvor vi ikke måles på overfladesucces, og vi...[mere]

Følg bloggen: 

newcomic