Del:

Det skal jeg nok selv bestemme…

af
12. april 2018

Jeg har aldrig manglet noget, men når nogen begynder at snakke om, at jeg skal give noget fra mig, er der noget i mig, der straks udbryder ”Det skal jeg nok selv bestemme…”.

For en del år siden sad jeg i en teltlejr på Å-festival, da en lille pige kom forbi og spurgte, om hun måtte få vores pantflasker. Jeg sagde nej, men til gengæld måtte hun få den 50’er (det var dengang man stadig brugte kontakter), jeg havde i min pung. At se den glæde som den lille piges ansigt lyst op i, var meget mere end de 50 kroner værd, selvom jeg egentlig ikke havde råd til at give hende den.

Jeg har aldrig været rig, altså forstået sådan at jeg har haft en fed opsparing i banken, jeg kunne bruge, til hvad jeg ville. Det er ikke fordi, jeg nogensinde har manglet noget. Jeg er aldrig gået sulten i seng (undtagen når jeg selv har valgt det). Jeg har altid haft en seng at sove i, et varmt hjem at komme hjem til, tøj at tage på kroppen, og ofte har jeg også haft lidt småpenge at hygge mig med.

Jeg gør en forskel

Det er svært at tale om penge, og særligt om givertjeneste. I Danmark er penge en privatsag. Jeg har tjent mine egne penge, og der er ingen, der skal blande sig i, hvordan jeg skal bruge dem. Alligevel tager jeg chancen i denne blog, for jeg har oplevet, at jeg faktisk bliver glad, når jeg giver.

Jeg oplevede meget konkret, at jeg blev glad af at se den lille piges glæde på Å-festival. Men også i dag bliver jeg glad, når jeg kan se at de organisationer og de sager jeg støtter, faktisk bliver til hjælp for andre.

Jeg føler, at jeg er en del af noget større, når jeg giver. Jeg føler, at lige præcis mit bidrag har gjort en forskel og måske ligefrem gjort verden til et bedre sted at være.

Vi vil leve i kærlighed

En af IMU’s kerneværdier lyder ”Vi vil leve i kærlighed”. Vi ønsker, at IMU skal være kendt for at elske mennesker, fordi vi selv har oplevet at være elsket af Gud.

Gud elsker dig og mig så uendeligt højt. Hver dag giver Gud os gaver i overflod. Mad, tøj, kærlighed, penge, tid og omsorg er alle eksempler på gaver, Gud giver - ja selv livet er en gave fra Gud.

Alt har vi fået af Gud - til fri afbenyttelse.

Når nu jeg har fået så vanvittig mange gaver af Gud, at jeg faktisk har muligheden for at dele ud af dem, bør jeg så ikke prøve at overtale min indre stemme, der gerne vil beholde det hele for mig selv?

Jeg tænker ikke kun på kolde kontanter (selvom de også har sin berettigelse), men også på tid, kærlighed, mad, tøj, omsorg…

I virkeligheden har jeg fået det hele i gave af Gud, så kan jeg tillade mig at holde det for mig selv, når det kan gøre en forskel for andre?




14. december 2018

I en tid hvor vi isolere os mere og mere fra hinanden, har vi brug for at se...[mere]

8. december 2018

Jeg vil gerne dele en hemmelighed med dig. Jeg er noget så absurd som en...[mere]

29. november 2018

Vi har brug for alle slags mennesker, hvis vi vil nå ud til alle mennesker med...[mere]

22. november 2018

I den tid vi lever i, er vi blevet mere opmærksomme på egne følelser og behov...[mere]

Følg bloggen: