Del:

Det er medmennesker vi taler om!

af
14. december 2018

I en tid hvor vi isolere os mere og mere fra hinanden, har vi brug for at se vores medmennesker som Gud ser dem.

Jeg er dybt oprørt over det, jeg oplever som højrepopulismens sejrstogt hen over verden. Der er ikke gået meget mere end 80 år, siden vi sidst var i krig på det Europæiske kontinent, fordi en tyran havde taget magten og ment sig kaldet til at forskelsbehandle mennesker på grund af hudfarve og etnisk/religiøs herkomst.

Dengang var der også mennesker i kirken, der forsøgte at sige noget. En af de kendte var den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer. For Dietrich Bonheoffer blev modstanden mod nazismens menneskesyn hans endeligt.

Han så det at gøre modstand over for undertrykkelse og ufred som et ufravigeligt krav til den, der vil leve som en efterfølger af Jesus. For ham blev hans liv og død dermed en konsekvens af at følge Guds ord.

De udviste

Vi er ikke i nazistiske tider! Og Gud ske tak for det! Men vi er i en periode, hvor der igen fra politisk og også religiøs side bliver stillet spørgsmålstegn ved andre menneskers værdi. I skrivende stund er der ved at blive udarbejdet en ny finanslov.

I den forbindelse har vores regering netop vedtaget en stramning af en i forvejen stram udlændingelov. Det betyder, at udviste og kriminelle flygtninge skal flyttes til en øde ø. Det betyder også, at der ikke længere skal arbejdes for at integrere og invitere flygtninge ind i det danske samfund, men ene og alene arbejdes for at hjemsende.

Sagen har rødder tilbage til 2016, hvor vores integrationsminister i den forbindelse udtalte: ”Jeg har tidligere sagt, at tålt ophold skal være så utåleligt som muligt.”

Jeg er med på, at der kan være udlændinge, der udviser så stor foragt for det land, de er i, at der må være en konsekvens. Jeg er også med på, at den konsekvens kan være fængsel eller udsendelse af landet. Men jeg mener, vi er i gang med at forhærde vores sind, så vi kan holde til, at medmennesker får mere og mere ekstreme forhold lige for næsen af os - uden at vi blinker.

Ja til mennesker

Når jeg læser bibelen og hører Guds altoverskyggende kærlighed til sin skabning, da ser jeg en anden måde at behandle os på. Gud rækker i sin enorme kærlighed sine arme ind i min verden og frelser mig - totalt ufortjent - ud af min menneskelige vildfarelse. Han sender mig ikke til en øde ø, og lader mig sejle min egen sø, han dør for mig!


For mig at se, består vores vildfarelse i Danmark i, at vi har ladet højrepopulisternes hylen om et Danmark for danskere gøre os tonedøve. Tonedøve over for den virkelighed, at det er MEDmennesker vi taler om. Mennesker som du og jeg. De er akkurat lige så meget værd, som vi er. Hvert enkelt menneske er uendeligt værdifuldt.

Flygtninge er medmennesker, der er elsket af Gud. Gud ønsker, at vi skal leve i kærlighed til og respekt for vores medmennesker – og det gælder lige så meget over for flygtninge som etniske danskere imellem. I sin kærlighed siger Gud nogle gange ”ja” og andre gange ”nej” til vores ønsker og handlinger. Men samtidigt er Guds kærlighed, at han altid siger et stort ”JA” til selve mennesket bagved.

Som kristne må vi tale og arbejde for, at der bliver færre isolerede Øér for mennesker vi ikke bryder os om. Færre steder hvor vores medmennesker ikke møder kærlighed og dermed et ”NEJ” til dem som mennesker. Vi må øve os i, på hver vores måde, at vise vores medmennesker Guds kærlighed til dem.




25. juni 2019

Jeg elsker sommer – specielt når det faktisk er sommer. Ligesom sidste år, hvor...[mere]

21. juni 2019

Hvorfor er der ikke nogen der gør det? Hvorfor er der ikke nogen der forstår...[mere]

9. juni 2019

Overvej hvordan du kan inviterer en ven med[mere]

6. juni 2019

Der har lige været valg i Danmark, og vi har fået tudet ørerne fulde af, at vi...[mere]

Følg bloggen: