Del:

Der er for få ludere i vores fællesskaber

af
10. september 2014

Vi tror på Jesus, som brudte mennesker flokkes omkring, som elsker, tilgiver og rejser mennesker op igen. Men sådan oplever jeg ikke altid vores fællesskaber – der er tilsyneladende ikke mange brudte. Vi er ofte i stedet gode til at dømme og fordømme andre.

For nogle år siden undersøgte en antropolog et af vore fællesskaber og kom frem til konklusionen: Vi kommer til møde for at møde vores spejlbillede. Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg konklusionen er rigtig. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt vores fællesskaber mere er menings- end menighedsfællesskaber?

Hvis man læser Johannes' Første Brev, så er Johannes radikal i sine formaninger til os kristne: Vi skal elske hinanden. I en kommentar læste jeg følgende: Det er kærlighed mellem kristne, som gør Gud kendt, og som er den stærkeste form for trosforsvar.

Sandhed og kærlighed skal gå hånd i hånd

Vi kan og er måske nok gode til at debattere og forsvare den kristne tro. Vi mener, vi har de rigtige holdninger. Men sandhed og kærlighed skal altid gå hånd i hånd. Hvis vi vil, at flere skal ledes til Jesus, hvis vi vil, at flere skal leve i ham, tror jeg, det starter med, at vi elsker hinanden. At vi går den ekstra mil for hinanden. At vi giver plads til, at andre mener noget andet end mig. At vi lader tvivlen komme andre til gode, frem for at dømme dem. At vi tilgiver hinanden – ja, kappes om at vise hinanden agtelse. Så tror jeg, mennesker (jeg selv inkl.) ville kappes om at være en del af vores fællesskaber.

Jeg undrer mig over, hvorfor jeg ikke møder flere brudte mennesker, ludere, toldere og syndere i de missionshuse, jeg kommer i? Hvorfor møder jeg kun syndere, der tilsyneladende lever et pænt liv og på den måde ligner mig – en hykler og farisæer? Hvor trænger jeg til at møde Jesus og se på andre (og mig selv), som Jesus ser. Hvad med dig?

Tonny er IMU's landsleder. Du kan læse mere om ham her.




21. juni 2018

For nyligt kørte jeg på motorvejen, da min bil pludselig tabte fart, og jeg til...[mere]

7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

Følg bloggen: