Del:

Den digitale virkelighed

af
10. maj 2018

Venner… i må ikke spise endnu. Jeg skal lige have et billede til "GRAM’en" (Altså Instagram). Sådan lød ordene, netop som jeg var ved at skrive denne blog.

I skrivende stund sidder jeg på verdens bedste burger bar i Vejle. Jeg vil ikke spoile, hvor det er, og jeg vil slet ikke indrømme, at jeg sidder her alene og føler mig en lille smule tyk…

Hverdagskristen på de sociale medier

Forleden kom jeg til at sige til en ven, at vi altså snart skulle mødes i virkeligheden, i stedet for alt det Snapchat og Facebook halløj vi havde gang i.

Han blev egentlig lidt stødt. Han mente ikke, at jeg kunne tillade mig at sige, at de social medier ikke er virkeligheden.

Nu har jeg tænkt lidt over det, og måske har han ret. Virkeligheden er ligeså meget på de sociale medier, som når vi snakker face2face. Der er bare en ting, der forvirrer mig.

Vi snakker tit om, at vi skal være hverdagskristne. Men det handler ikke om de sociale medier, det handler om mine klassekammerater, kollegaer osv.

Hvis vi tillægger de sociale medier så meget værdi og accepterer dem som "virkeligheden", så synes jeg da virkelig også, at vi skal være vidne der.

Du skinner

EOW, du skinner. Sådan sagde en muslim til mig forleden, da jeg var på gademission i Vejle. Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvad han mener.

Men hvis det er fordi, Kristus skinner igennem, så bør det også skinne på de sociale medier.

Midt i alt dette dokumentar-halløj jeg har haft kørende, savnede jeg faktisk de kristnes opbakning, og helt ærligt - Jeg regnede faktisk med jer.

Jeg synes, vi skal begynde at være kristne alle steder - også på de sociale medier. Naturligvis med en kæmpe portion tålmodighed, og endnu mere kærlighed, end vi plejer.

Facebook har også brug for Jesus!




17. maj 2018

Gang på gang, når jeg læser nyheder, kan jeg læse om, at vi skal have lukke...[mere]

3. maj 2018

Der har aldrig været så meget larm og støj som i vores tid....[mere]

26. april 2018

Når vi taler om, hvad der oftest har bragt mennesker til fald, overfor de...[mere]

19. april 2018

I søndags blev jeg i allerhøjeste grad skubbet ned af stolen af Gud – altså...[mere]

Følg bloggen: 

Ingen oplysninger.

Læs også