Del:

Den der spørger kommer videre

af
7. februar 2019

I sidste uge deltog jeg i et nyt program ”TABU” på P3. Her mødte jeg to journalister, som var vildt nysgerrige på tro. Og det var fedt!

På P3 havde værterne lært nysgerrighedens gyldne kunst. De var spørgelysten og samtidige vildt omsorgsfulde. Selvom de stillede svære spørgsmål, var det en god oplevelse at fortælle om min tro. Netop deres oprigtige nysgerrighed gjorde det vildt behageligt at være i. De synes, at tro er svært at snakke om, og de havde en masse spørgsmål, som de ikke før havde turdet stille, men netop tog sig mod til at stille.

Nysgerrighed

Ved SnakTro (Indre Missions evangelisationsteam) har man et slogan: ”Den der spørger kommer videre”. Sloganet opfordrer folk til at stille netop det spørgsmål, de sidder med, for at blive klogere. Det opfordrer til en nysgerrighed på det andre menneskers verdensforståelse. Og netop nysgerrigheden, mener jeg, er utrolig vigtig, at vi får dyrket mere i vores samfund, for det kan være med til at nedbryde de barrierer, som opstår mellem mennesker.

Kommunikation er svær. Vi kan så let misforstå hinanden. Vi kan nemt komme til at tillægge hinanden nogle forskellige motiver, som slet ikke er rigtige. Dette gælder både når vi er i skole, på arbejde, i IMU, blandt venner og familie. Men hvis vi tillærer os en oprigtig og kærlig nysgerrighed, så vi spørger til hinanden i stedet for at antage. Så er det min klare overbevisning, at vi nemmere vil undgå konflikter, vi vil kunne skabe dårlige betingelser for ensomhed, fordi vi prøver at forstå hinanden og vi vil kunne blive klogere. Win win win.  

Spørg med respekt

Når det så er sagt, så skal der selvfølgelig også være plads til, at folk ikke svarer, på de spørgsmål vi har. Det har de den fulde ret til. Men jeg tror alligevel, at mange vil blive glade for i det mindste at blive spurgt, hvis vi spørger med respekt og prøver at fornemme om, det er i den rigtige kontekst.

Min opfordring med dette lille blogindlæg er; vær nysgerrig! Vær nysgerrig på verden omkring dig. Vær nysgerrig på de menneske du lever iblandt. Vær nysgerrig på Gud, og hvem han er, og hvem han siger, du er.




29. marts 2019

Jeg har været til politisk ungdomsmøde i Odense. På mødet mødte jeg en gruppe...[mere]

7. februar 2019

Mennesker er forskellige. Vi er skabt i Guds billede, og det betyder, at han er...[mere]

24. januar 2019

Vi skal ikke dømme mennesker, men vi skal bedømme om et menneskes forkyndelse...[mere]

24. januar 2019

Jeg må indrømme, at det chikanerede mig voldsomt, at jeg var så enig med Torben...[mere]

Følg bloggen: