Del:

Den dag jeg blev usynlig

af
17. januar 2019

Hvordan mon det opleves når en af ens venner bliver kristne? En podcast gav mig et indblik i, hvordan det ser ud fra den ikke kristnes side, når en ven tager imod Jesus.

For tiden hører jeg en hel del podcast. Det er utroligt lækkert at putte hovedtelefonerne i ørene, og hører andre mennesker fortælle om noget de finder interessant. Der er noget vildt inspirerende over, at hører om andre menneskers passioner og oplevelser.

Mig & Markus

For nyligt blev jeg anbefalet, at lytte til P3´s podcast “Mig & Markus”. I korte træk handler podcasten om en gruppe unge mænd, der blev venner i gymnasiet. Dengang var de bedste venner, og lavede alt muligt sammen.

De festede, havde et heavy metal band, drak sig fulde og nogle af dem endte også med at bo sammen.

Størstedelen af vennerne har stadig kontakt i dag og laver stadig mange af de samme ting som i gymnasietiden. Men der er en der er faldet ud af vennegruppen - Markus.

Markus levede i gymnasietiden på samme måde som vennegruppen. Men på et tidspunkt skete der noget med Markus. Han ville ikke længere være med til at feste eller alt det andet vennerne lavede sammen, ja han blev nærmest usynlig for dem.

Det, der var sket, var, at Markus var blevet kristen og kunne ikke længere få troen til at hænge sammen med det liv han levede. Så han meldte sig ud af fællesskabet.

Hvad podcasten ellers indeholder, vil jeg ikke spoile her, men jeg vil kraftigt anbefale dig at lytte til den, for der er fyldt med interessante tanker og historier.

Blev jeg lige usynlig?

Da jeg hørte podcasten, kom jeg til at tænke over, hvordan mon min omgangskreds oplevede det, da jeg selv fandt ud af, at jeg ville være kristen.

Markus’ og mit liv ligner på mange måder hinanden. En gymnasietid hvor der blev drukket lidt for meget alkohol og efterfølgende et møde med Gud, der stadig ønskede, at jeg skulle være hans barn.

I podcasten får man et indblik i, hvordan det er, at være ven til en der pludselig lægger sit liv om og begynder at følge Jesus. Det er et indblik, jeg aldrig rigtig har haft adgang til før nu.

Det sætter samtidig tanker igang hos mig, for hvordan mon mine venner oplevede at jeg tog stilling til hvad jeg troede på? Jeg er ikke sikker på at jeg håndterede særlig meget anderledes end Markus, der lige så stille gled ud af venneflokken og blev usynlig.

Lad os være synlige

Jeg er blevet opmærksom på, at jeg måske er forsvundet ud af nogle menneskers liv, som jeg virkelig godt kunne lide at være sammen med, og som jeg stadig gerne vil være sammen med, selvom vi har forskellig tro.

Samtidig står min usynlighed i stærk kontrast til, hvad der står om de første kristne og deres måde at leve på. I ApG. 4, 20 svarer Peter og Johannes, at “vi kan ikke lade være med at tale om, hvad vi har set og hørt”, da de bliver truet til at tie stille.

Jeg har ikke nogen færdig opskrift på, hvordan man skal leve sit liv som kristen, og hvordan man skal håndterer at være kristen i en venneflok, man ikke deler tro med. Men måske er der nogen vi er blevet usynlig for som har brug for at møde Jesus.




25. juni 2019

Jeg elsker sommer – specielt når det faktisk er sommer. Ligesom sidste år, hvor...[mere]

21. juni 2019

Hvorfor er der ikke nogen der gør det? Hvorfor er der ikke nogen der forstår...[mere]

9. juni 2019

Overvej hvordan du kan inviterer en ven med[mere]

6. juni 2019

Der har lige været valg i Danmark, og vi har fået tudet ørerne fulde af, at vi...[mere]

Følg bloggen: