Del:

Hvad venter du på?

af
21. maj 2019

Kender du det at have god tid og så alligevel komme for sent, fordi du i ventetiden blev grebet af noget andet, end det du ventede på? Det er meget frustrerende, siger erfaring mig.

Hov, bussen kørte uden mig

Jeg kiggede op, og længere nede af vejen så jeg bagenden af den x-bus, der skulle have kørt mig hjem til Viborg. Jeg havde fundet stoppestedet. Jeg var der i god tid. Og jeg havde forstået budskabet på de grønne fodspors-klistermærker, der viste ud til fortovskanten med ordene: ”Gå frem så chaufføren kan se dig”. Så hvorfor missede jeg den bus, jeg gerne ville med? Jo, jeg havde sat mig på bænken i busskuret og taget min mobil frem. Jeg ville bare liiiige bruge to minutter, men så gik tiden pludselig hurtigere, end jeg havde regnet med. Eller var det virkelig tidens skyld? Tiden bevæger sig jo konstant og to minutter er altid det samme. I virkeligheden var det ene og alene min egen skyld. Jeg havde ikke været bevidst nok om, hvad jeg lod optage mig i min ventetid. Derfor missede jeg bussen.

Findes det fænomen også i mit kristenliv?

Evigheden og det gunstige øjeblik

Som kristen venter jeg også. Jeg venter på at komme hjem til Gud en dag. Det er det helt overordnede mål med mit liv, og det må få lov at forme min hverdag og påvirke mine valg. Det er et mål, jeg virkelig ikke vil misse ved at være for optaget af noget andet. Jeg kan ikke bare tage den næste bus, som jeg kunne den anden dag.

Samtidig venter jeg også ofte på de ”gunstige øjeblikke”, som Paulus opfordrer os til at gribe (Kol. 4,5). Det øjeblik, hvor vi kan være et vidne om Jesus for nogen andre. Måske der, hvor vi kan få lov at vise et glimt af Guds kærlighed gennem vores handlinger. Men nogle gange synes jeg, at jeg venter forgæves?

Måske er spørgsmålet i virkeligheden, hvordan jeg venter. Er jeg bevidst om, hvad jeg venter på? Venter jeg passivt eller aktivt? Jeg vil gerne øve mig på at bevare fokus på det, jeg venter på, mens jeg venter. Og at være bevidst om, hvad jeg bruger ventetiden på. Gad vide, hvor mange jeg fx kunne have opmuntret med et smil, hvis jeg ikke havde kigget ned i min mobil?

Jeg vil gerne opmuntre dig til at overveje: Hvad venter du på? Hvordan venter du på det?




17. oktober 2019

Vi lever i en evalueringskultur, hvor alle mener noget om alt og ofte giver...[mere]

10. oktober 2019

Jeg var barn i ‘90-erne og i min barndom kunne man ikke komme på nogen...[mere]

3. oktober 2019

Ja jeg ved det godt, jeg kunne bare skrive en blog, om noget der ikke er...[mere]

26. september 2019

Jeg er netop flyttet til Århus, hvor jeg har planer om at bo de næste par år....[mere]

Følg bloggen: