Del:

Græd med de grædende

af
26. september 2014

Mange IMU’ere kommer jævnligt til IMU og skjuler, hvordan I egentligt har det. Det er virkelig mange, og det er virkelig skræmmende. Skræmmende at vi føler, vi skal være glade for at komme til IMU – det sted hvor vi samtidig stolte siger, at vi kan rumme alle.

I sidste uge var jeg i Det Kongelige Teater for at se forestillingen: ”Human afvikling” af Jacob Nossell.

Jacob er spastikker og har i sit liv mærket konsekvenserne af det. Derfor har han nu undersøgt det eksistentielle spørgsmål ”er mit liv værd af leve?”

Den allerførste scene i teaterforestillingen er Jacob der viser sine typiske morgener. Han tager strømper på – en langsommelig og intens kamp, for at få kroppens muskler til at slappe af. Undervejs ser vi krampetrækningerne som små spjæt der gør, at strømper falder af og kampen starter forfra.
Da strømperne var på, tænkte jeg: ”hold da op en kamp”. Netop der siger Jakob: ”Det er nu ved hoveddøren, at dagens kamp starter!”

Senere i forestillingen siger Jacob: ”Når folk ser mig løber de enten væk eller ser mig som en freak”.

Hvordan har dine venner det?

Hvordan tackler jeg folk der falder uden for samfundets nomalitetsbegreb? Det handler jo ikke om, at jeg skal komme med løsninger og gode råd, men om at jeg tør møde ”dem” som ligeværdige.

Derfra fløj mine tanker videre, for hvordan tackler vi, kristne, egentlig generelt folk der har det svært. Ikke ”Jacob Nossell svært”, men de venner vi har der kæmper med noget?

”Gud prøver jer ikke mere end I kan holde til det”
”Gud har en mening med det”

Kan du høre nogle af disse sætninger forlade dine læber? Det kan jeg. Indtil jeg selv var modtageren troede jeg, at det var det rigtige at gøre. Skal vi ikke opmuntre hinanden?

Græd med de grædende

Da vi ventede os en lille pige med Downs syndrom fik vi mange velmenende opmuntringer fra folk i kirken og IM-samfundet. Problemet var bare, at det ikke virkede helt efter hensigten.

I Rom. 12, 15 står der: ” Glæd jer med de glade og græd med de grædende”

Ofte tror jeg, vi læser: Glæd jer med de glade, og trøst de grædende.

Vi skal græde med de grædende, altså være i det svære med andre. Ikke give gode råd, ikke trøste men bare være sammen med dem, der har det svært. Vi skal ikke kunne forstå det, andre går igennem, for at være der for dem. I stedet for at kaste ”redningskranse” ud til andre, skal vi hellere hoppe i en selv og hoppe ud til den der har det svært. Så behøver kransen ikke være velmenende ord, men blot tavs fællesskab.

Det er ikke let, det er forpligtende, og sådan er vores liv som kristne.

Hvordan tager du dig af de IMU’ere der har det svært?

Må Gud styrke os i at hjælpe hinanden til at være sammen i det svære. At den sårede netop der i det svære må se Guds svar på Jacobs spørgsmål: ”Er mit liv værd at leve”.

”jeg ved hvilke planer jeg har lagt for jer, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb” Jer. 29,11

 

Benny er ansat som ungdomskonsulent i Region Syd

Find kontaktoplysninger her.




7. juni 2018

Jeg har en facebook profil, en instagram, twitter, linkedIN og snapchat konto....[mere]

31. maj 2018

Jeg kan på ingen måde skjule det – jeg lever og ånder for fodbold. Jeg ser...[mere]

25. maj 2018

Mørket kan tage mange former, men rent instinktivt flygter vi fra mørket i os,...[mere]

17. maj 2018

Gang på gang, når jeg læser nyheder, kan jeg læse om, at vi skal have lukke...[mere]

Følg bloggen: