Del:

Volontør hos Israelsmissionen

Simon Hauge Lindbjerg
3. december 2015

Israelsmission har to forskellige volontørprogrammer: Missionspiloterne og MeetThePeople. Du kan læse mere om dem i denne artikel.

Missionpilot 

Som missionspilot lærer du Gud, dig selv og Guds Mission bedre at kende. På tre måneder rejser du Israel tynd mens du arbejder sammen med en lang række kristne organisationer, får spændende og udfordrende undervisning i Jerusalem og tager på oplevelsesture i ørkenen, Galilæa og andre spændende steder - alt sammen i en lille gruppe bestående af 6 unge kristne. At være missionspilot er lærerigt, udfordrende og meningsfyldt - det findes ikke bedre!

MeetThePeople, Jerusalem og Tel Aviv

Kunne du tænke dig at arbejde mellem 3-12 måneder i Israel, hvor du kommer til at gøre en forskel for andre og samtidig har et fedt fællesskab i den danske kirke, Jerusalem?

For eksempel:

  • På handikaphjem, plejehjem og andre institutioner
  • Med illegale afrikanske flygtningebørn
  • I Christ Church Guesthouse
  • Som hjælp i Bibelselskabet
  • Som praktisk gris på både Caspari Centeret og hos Jews for Jesus’ center

 …og ikke mindst med forsoning gennem organisationen Musalaha